Del : SMS

Sydhavnen ånder Nordhavn i nakken

BM / BT / Scanpix
Foto:

Nordhavns favoritstatus blandt ejendomsfolk trues i nytårsrundspørge af udviklingsbydelen nogle kilometer mod syd. Branchen spår samtidig færre tomme kontorer i hovedstaden og måske også længere mellem forladte forretninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydhavnen udfordrer Nordhavn som ejendomsbranchens kæledægge-bydel.

Det viser en nytårsrundspørge, hvor Berlingske Business Ejendomme har indhentet bud fra tre store investorer og tre erhvervsmæglere på bl.a. de mest interessante områder.

For et år siden pegede alle adspurgte på Nordhavn, men i år venter flere et lidt lavere tempo for området, hvor Marmormolen og Århusgadekvarteret efterhånden er udsolgt.

ejendomme

Til gengæld er interessen steget for Sydhavnen. Her er udviklingen af Enghave Brygge ved at blive sat i gang, og gennem 2014 har der været mange projektnyheder fra bydelen, der også har fået vedtaget en metro – i øvrigt en pendullinje til »konkurrenten« Nordhavn.

I november kunne Business Ejendomme løfte sløret for fire boligbyggerier til et par milliarder kroner – og pensionskassen PKA for bl.a. sygeplejersker investerer nu 440 mio. kr. i 180 lejligheder i »Teglholmbyen«. Bolig-erne og en P-kælder skal stå klar i foråret 2016.

I rundspørgen lyder det næsten enstemmigt om kontorer – den ejendomstype, der fylder mest i bøgerne hos investorerne – at der bliver længere mellem tomme lokaler i hovedstaden, altså en fortsættelse af udviklingen gennem 2014.

rådhusejendom

En forklaring er, at mange erhvervslejemål bliver omdannet til boliger.

I det tilsvarende spørgsmål i enqueten for et år siden hældte de seks dengang adspurgte til lidt lavere tomgang gennem året. De kvartalsvise tal fra lokalebasen Oline viste, at den københavnske kontorledighed toppede med 10,2 procent i første kvartal og derefter gradvis faldt til 8,5 procent i fjerde kvartal. Tallene ved indgangen til 2015 bliver fremlagt sidst på måneden.

For butikslokaler er meldingerne lidt mere spredte og lidt mere forsigtige. Hovedstaden kan måske videreføre faldet i tomgang gennem 2014 (fra godt 3 procent til 2,6 procent). På landsplan er der derimod snarere udsigt til flere ledige lokaler end det seneste års stabile niveau på 6,3-6,4 procent.

Felt I

Her er de tre spørgsmål vi stillede i rundspørgen:

1. Hvilke bydele eller områder bliver de mest interessante i 2015?

2. Hvordan vil tomgangen for kontorer udvikle sig i 2015 - i København by og i hele landet?

3. Hvordan vil tomgangen for butikker udvikle sig i 2015 - i København by og i hele landet?

Palle Gyldenløve, direktør for Nordea Ejendomme:

1. »Vi tror på Sydhavnen, Islands Brygge og Østamager. Interessen for Nordhavn vil stige, når infrastrukturen og vejadgangene bliver bedre.«

2. »Både i København og på landsplan venter vi status quo. Vi får selv lejet en del ud, men modtager også opsigelser.«

3. »Der er pres på huslejerne, og tomgangen kan stige lidt.«

Peter Lassen, partner i Colliers International:

1. »Sydhavnen med Enghave Brygge og så Carlsbergbyen, hvor der skal til at ske noget. I centrum af København har vi aldrig set så mange penge og projekter før, og jeg tror, vi får flere af dem. I Nordhavn bliver investorinteressen nok lidt stille, efter at der skete meget i 2014.«

2. »I København vil tomgangen fortsat falde, men langsomt. Der er større mobilitet og flere, der flytter, og konverteringerne til boliger vil tage til i styrke. Også på landsplan vil tomgangen falde, om end med store geografiske forskelle.«

3. »I København står butikker efterhånden kun tomme ved flytninger, og alt kan lejes ud til rette pris. På landsplan ser vi ingen større ændringer.«

Susan Hellner Lintrup, partner i Lintrup & Norgart:

1. »Interessen for Ørestad har længe været stor blandt større internationale virksomheder, og vi kan mærke, at det fortsætter med uformindsket styrke. Nordhavn bliver først interessant om nogle år, når metroen åbner, fordi tilkørselsforholdene i øjeblikket er for dårlige.«

2. »Vi opererer mest i København, hvor vi tror på faldende tomgang. Dels fordi vi oplever stor interesse for lejemål, dels fordi en del erhvervsejendomme konverteres til boliger.«

3. »Tomgangen for butikker vil i København holde niveauet eller være let faldende, blandt andet i lyset af de mange tilflyttere.«

Regitze Lund, partner i mæglerfirmaet Lund & Lindhardt:

1. »Områderne med mest fokus i 2015 vil være de områder, der også nød stor interesse lige inden krisen, altså Sydhavnen, Nordhavn, Valby, herunder Carlsbergbyen, og Nordvest.«

2. »Vi tror på fortsat reduktion i tomgangen for København, Storkøbenhavn og de store handelsbyer, mens resten af landet vil være præget af øget tomgang. Omdannelse af erhverv til beboelse vil bidrage til at sænke tomgangen.«

3. »Tomgangen i København City vil blive reduceret af øget interesse fra udenlandske brands og af stor tilflytning. I den øvrige del af landet vil flytning fra land til by komme de store handelsbyer til gode, men sætte øvrige områder under pres.«

Solveig Rannje, direktør for SEB Ejendomme:

1. »Nordhavn er fortsat interessant, men kommer til at ligge i den dyre ende. Andre bydele som Valby vil derfor være interessante, fordi flere indkomstgrupper kan være med. Lyngby gennemgår i øjeblikket en transformation, og interessen for kontorer og butikker er stor.«

2. »Den forventede vækst i København og Aarhus vil trække tomgangen på kontorer i positiv retning, men der sker også en effektivisering i virksomhederne. De er blevet dygtigere til at spørge til arealeffektive og omkostningseffektive kvadratmeter.«

3. »E-handel får betydning for udlejning af butikker, som i højere grad bliver en slags showroom, hvor man også kan afhente og bytte varer købt på nettet. Der vil være en søgning mod hovedstrøg, shoppingcentre og high-end-beliggenheder, mens yderområder og gader væk centrum kan få det svært i fremtiden.«

Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA:

1. »Vi oplever stor interesse for boliger med noget »ekstra«, for eksempel beliggenhed ved vand eller tæt på centrum. Det mærker vi ved vores projekter på Islands Brygge, Margretheholm og Nordhavn, mens Valby er præget af en mere normal interesse. Også nogle erhverv søger mod centrum eller vandet.«

2. »Tomgangen i København kan falde en smule, vi oplever en spirende optimisme med mange forespørgsler. Men beslutningerne går trægt, og virksomhederne flytter så bare fra et andet sted.«

3. »Vi ser en tendens til, at mange kommuner giver tilladelse til mere detailhandel i planlægningen, og det kan give øget tomgang.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere