Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Store sikkerheds-problemer ved Tivoli Hotel

Fire gange måtte Arbejdstilsynet lægge vejen forbi byggepladsen til Tivoli Hotel og samlet udstede 35 forbud, før der kom orden i forholdene.

I kampen for at blive færdige til tiden er der blevet set lidt for stort på sikkerheden ved opførelsen af Tivoli Hotel. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Hele fire gange inden for den seneste måned har Arbejdstilsynet fundet det nødvendigt at aflægge tilsynsbesøg på byggepladsen, hvor man også bygger konferencecentret Tivoli Congress Center. De fire besøg har resulteret i hele 35 forbud og strakspåbud, hvor et konkret stykke arbejde blev standset.

- Først ved det fjerde besøg kunne vi konstatere markante forbedringer, siger Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet i hovedstadsområdet til Nyhedsbrevet 3F.

Læs også på evb.dk:
Her er der flest arbejdsulykker
Stigende livsfare på byggepladser

Landsdækkende kontrol

Det første besøg skete i forbindelse med en større landsdækkende kontrol 27. maj.

- Vi konstaterede en række alvorlige forhold med blandt andet nedstyrtningsfare og sundhedsfarlige stoffer, som gav anledning til, at vi fulgte op med yderligere besøg de følgende uger. Det er et eksempel på en stor byggeplads med mange aktører, hvor samspillet mangler, og man går i vejen for hinanden og kan være til fare for sig og andre, siger tilsynschefen til 3F.

Entreprenør erkender tidspres

Tivoli Hotel er en del af Arp-Hansen Hotel Group og anvender Tivoli's logo og har samarbejde med forlystelsesparken. Det er firmaet Arpe & Kjeldsholm A/S, der som totalentreprenør opfører kongrescenter og hotel.

Direktør Allan Arpe erkender over for Nyhedsbrevet 3F, at det ikke er godt nok med de mange påbud fra Arbejdstilsynet.

- Men kun et par af forholdene var alvorlige - blandt andet at én var begyndt at grave langs med et stillads. Det er naturligvis helt åndssvagt, men langt de fleste af reaktionerne drejer sig om adgangsforholdene, siger han til Nyhedsbrevet.

Læs også:
Tivoli-sæson knust af vejrguder
Tivoli: Flere årskort - men færre besøgende

 




Markedet lige nu