Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Steen Gude sigtet for skattefusk

Bagmanspolitiet ransagede i går flere adresser i en sag om skattesvig for mere end 100 mio. kroner. (Opdateret kl.9.00).

Bagmandspolitiet slog i går til sammen med Skat i en massiv aktion rettet mod den fallerede ejendomsspekulant Steen Gude, hans bestyrelsesformand, Rolf Ussing, samt en revisor, Søren Jonassen, tilknyttet Gudes krakkede ejendomskoncern, Stones Invest.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Du får mig ikke til at levere detaljer. Men jeg kan bekræfte, at vi har ransaget på mere end et dusin adresser. I den forbindelse har vi sigtet nogle personer. Sammenlagt er der tale om sigtelser for skyldner- og skattesvig for et beløb på mere end 100 mio. kr.," siger politiinspektør Jesper Friedrichsen fra bagmandspolitiet.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger var der tale om en koordineret aktion omfattende personale fra såvel Skat, bagmandspolitiet som indkaldte politibetjente fra flere politikredse, der fra morgenstunden samtidigt ransagede 18 adresser.

Dagbladet Børsen skrev for to uger siden, at politiet kulegraver ejendomsmatadors kollaps. Dengang afviste Steen Gude, at der skulle være noget at komme efter for bagmandspolitiet.

"Jeg Ved ikke, hvad det skulle være for, men hvis der er nogen, der mener, vi har gjort noget ukorrekt, må vi stå til ansvar for det. Længere er den ikke. Jeg har intet at skjule, og jeg vil ønske politiet vil stille mig de spørgsmål, hvs der er noget, de er i tvivl om," sagde Steen Gude.

 




Markedet lige nu