Berlingske Business
LIVE
17:32 Hästens har vundet en kopisag - men tabt en anden

Status på MgO-plade- sagernes juridiske konsekvenser

Ifølge Byggeskadefonden er brugen af MgO-plader i danske byggerier den største byggeskandale i årtier. Der verserer en række sager om ansvarsfordelingen, og de første afgørelser ventes inden for få måneder.

Siden 2007 er der i facaderne på knap 20.000 almene boliger og et ukendt antal parcelhuse, skoler, daginstitutioner, sygehuse og erhvervsbyggerier anvendt såkaldte MgO-plader som vindspærreplader.

Pladerne har adskillige år senere vist sig at være uegnede til brug i et klima som det danske, da pladerne suger fugt. Fugtabsorberingen betyder, at der skabes råd i træværk, ligesom skruer, beslag mv. risikerer at korrodere og dermed skabe nedstyrtningsfare. Byggeskadefonden vurderer, at udgifterne til udskiftning af MgOpladerne bliver omkring 1. mia. kroner, og der er derfor et større juridisk efterspil i gang for at placere ansvaret for brugen af de uegnede MgO-plader.

De materialer, som entreprenøren anvender ved udførelsen af et byggeri, skal være som aftalt eller af sædvanlig god karakter. Det er rets- og voldgiftspraksis, som afgør, om materialerne lever op til betingelserne. Hvis materialerne ikke lever op til betingelserne, kan entreprenøren ifalde et mangelansvar efter AB92 § 30.

Retsstillingen ved dårlige materialer afhænger dog også af, hvem der har valgt materialet. Hvis entreprenøren har haft valgfrihed i forbindelse med materialevalget, vil entreprenøren ifalde et mangelansvar. Hvis det derimod alene er bygherren, der har valgt materialet, må bygherren selv bære risikoen for valget af det uegnede materiale. Entreprenøren vil ved det almindelige mangelansvar ikke kunne blive holdt ansvarlig for bygherrens indirekte tab som for eksempel udgifter til genhusning og lejetab mv., som MgO-pladerne måtte medføre

Dokk1

Entreprenørens produktansvar og ansvarsbegrænsningen

Produktansvarsretligt kan producenten af et defekt produkt blive holdt ansvarlig for skader, som hans defekte produkt forvolder. Der er to grundbetingelser, som skal være opfyldt, før produktansvaret slår igennem mellem to professionelle parter. For Dok 2013891 2 det første skal det pågældende produkt være defekt, hvilket vil sige, at produktet ikke frembyder den sikkerhed, som man med rimelighed kunne forvente. For det andet gælder en skadebetingelse om, at produktet skal have forvoldt en skade på noget andet end produktet selv.

Særligt denne delbetingelse er et stridspunkt i MgO-plade-sagerne, da det er omdiskuteret, hvorvidt MgO-pladerne er en integreret del af den facadekonstruktion, de er indsat i, og dermed kun gør skade på sig selv, eller om MgO-pladerne vil blive anset som en selvstændig bestanddel af facaden, som dermed gør skade på den resterende del af facaden eller væggen.

Entreprenøren hæfter i tilfælde af produktansvar, og i den forbindelse vil entreprenøren også kunne blive holdt ansvarlig for bygherrens indirekte tab, da Højesteret i en dom fra 2008 har fastslået, at ansvarsfraskrivelsen i AB92 § 35, stk. 2, vedrørende indirekte tab ikke omfatter produktansvarsskader.

Udviklingsskader er en bygherrerisiko

Der er tale om en udviklingsskade, hvis entreprenøren anvender materialer, der anses som forsvarlige og fornuftige til det anvendte formål ud fra byggetidens viden, men hvor det senere viser sig, at materialet ikke var egnet til formålet. Et af omdrejningspunkterne i MgO-plade-sagerne er, om entreprenørerne, da de udførte byggerier og brugte MgO-plader, burde have vidst, at MgO-pladerne var uegnede.

Spørgsmålet er interessant, da bygherren bærer ansvaret for udviklingsskader. Entreprenørerne er således ansvarsfri, hvis de skader, MgO-pladerne har forårsaget, kategoriseres som udviklingsskader.

Spørgsmålene om, hvem der skal bære ansvaret og dermed også betale regningen for skaderne som følge af brugen af de uegnede MgO-plader, og på hvilket grundlag, skal besvares af voldgiftsretter i den kommende tid. Et af de afgørende momenter for ansvarsfordelingen i MgO-plade-sagerne bliver, hvorvidt MgOpladerne anses som udviklingsskader.

Den første afgørelse i en MgO-pladesag forventes afsagt i maj 2017, og den afventes med stor spænding i hele byggebranchen. Sagen er anlagt af Byggeskadefonden mod en udførende entreprenør, og afgørelsen forventes at kaste Dok 2013891 3 lys over ansvarsfordelingen ved brug af MgO-plader. Dermed bliver den et vigtigt pejlemærke for de mange efterfølgende MgO-plade-sager.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen