De mindre ingeniørvirksomheder gør klar til at danne FURI som udbrydere af FRI. Men det kræver, at 50-75 firmaer melder sig ind de næste måneder.
28. juni 2011, 06:01
Utilfredsheden med den samlede organisation for ingeniørfirmaer - Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) - er nu kulmineret ved, at Foreningen af Uafhængige Rådgivende Ingeniører (FURI) er dannet. Men for at den bliver flyveklar, har kræfterne bag besluttet, at hvert sjette af de cirka 400 FRI-medlemmer skal følge med over i FURI.
- For at have sin berettigelse for små og mellemstore ingeniørfirmaer skal foreningen have et medlemstal på 50-75 virksomheder som et startgrundlag, står der ifølge nyhedsbrevet ingeniøren.dk i en pressemeddelelse fra tre af initiativtagerne til FURI.
Som tidligere omtalt af ErhvervsBladet skyldes utilfredsheden, at FRI ifølge udbryderne binder for tætte bånd til Dansk Industri. Desuden bliver FRI for domineret af de store rådgivningskoncerner som Rambøll, Cowi og Carl Bro på bekostning af den store underskov af små og mellemstore rådgiverfirmaer.
Læs også: Splittelse truer ingeniører
FRI opkræver kontingent halvårligt, så medlemmerne har frist til at melde sig ud til på fredag. Kræfterne bag FURI vil holde stiftende generalforsamling til oktober, og her bliver det vurderet, om tilstrækkeligt mange har meldt sig under fanerne.
Læs også:





























































