De store anlægsfirmaer har travlt, men de små døjer både med, at byggemodning er gået i stå, og med konkurrence fra kommunernes egne anlægsafdelinger.
21. september 2011, 05:42
Mens de store anlægsentreprenører har ordrebøgerne med fyldt motorveje, jernbaner, metro og Femern, så går det anderledes trægt hos de små anlægsentreprenører.
De har som hovedregel speciale i at byggemodne grunde, udstykninger og nye byområder, og dén metier har ikke meget medvind. Mens der i 2008 blev byggemodnet for næsten fem milliarder kroner, så er niveauet i øjeblikket på blot en fjerdedel, viser en opgørelse fra Danske Anlægsentreprenører.
Det har medvirket til mindst 21 konkurser blandt anlægsentreprenører i år. Men der er samtidig et potentiale hos landets 98 kommuner, mener foreningen.
- Det generelle billede af veje og afløbssystemer er, at vedligeholdelsen ikke er fulgt med behovet. Det giver gener i dagligdagen med huller i vejene og spildevand i danskernes kældre. Investeringer i veje og afløbssystemer er samfundsøkonomisk fornuftigt, fordi det er til stor gavn for både velstand og samfundsudvklingen, siger branchedirektør Niels Nielsen.
Læs også.
Danske kloakker bliver misligholdt
Anlægskæmpe opkøber lille entreprenør
I den dugfriske budgetaftale for Københavns Kommune har syv partier blandt andet afsat cirka 100 millioner kroner til en skybrudsplan.
Danske Anlægsentreprenører peger samtidig på, at der ofte hersker ulige konkurrence, når de kommunale vej- eller anlægsafdelinger byder på og ofte vinder opgaver. Ifølge foreningen glemmer kommuner tit at medregne væsentlige udgiftsposter, eksempelvis indregner to ud af tre kommuner ikke forrentning af den kapital, som deres afdelinger har bundet i maskiner og udstyr.
- Det giver en helt urimelig forskelsbehandling mellem den private entreprenør og den kommunale entreprenørafdeling, og det kan oven i købet føre til, at kommunen ikke får den billigste løsning, påpeger Niels Nielsen.
