Berlingske Business
LIVE
16:47 Novos ærkerival får 250 millioner for at »sladre« om konkurrent

Skatteaftalen kan være begyndelsen til enden for dækningsafgiften

17BUESIDE-4-5---COVERHISTOR.jpg
Helsingør er en af de kommuner, der om få år risikerer at skulle sende en del af sit provenu fra dækningsafgiften til København – og som dermed er motiveret til at melde sig blandt det flertal af kommuner, der allerede i dag fravælger afgiften. Foto:

Den kommende ordning efter det store skatteforlig på Christiansborg motiverer kommunerne til at ophøre med at opkræve dækningsafgift. I modsætning til, hvordan mange har læst forligsteksten, kommer der under alle omstændigheder en overgangsordning.

I september sidste år sænkede Næstved Kommune dækningsafgiften på erhvervsejendomme fra 0,5 til 0,3 pct. Det kostede et provenu på 9,5 mio. kr. alene i 2017, men kommunen vil gerne være attraktiv for virksomheder, og i vedtagelsen blev flere lettelser af dækningsafgiften stillet i udsigt.

Med folketingspartiernes aftale om boligskatten er kommunalbestyrelsen i Næstved ekstra motiveret til at afvikle dækningsafgiften. Den kan nemlig se frem til, at de lokale virksomheder vil blive opkrævet i store træk samme beløb – men at en del af provenuet fremover skal sendes til hovedstaden.

Et tilsvarende fænomen vil opstå i en række af de andre 36 kommuner, der opkræver dækningsafgift. Det gælder alle dem, som over de seneste år har haft en svag udvikling i ejendomsværdierne.

Nye beboere  flytter ind i historisk ejendom  - 2

Dækningsafgiften er erhvervsorganisationernes hadeobjekt nummer et, og da skatteaftalen kom, udtalte blandt andet Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Byggeri og DI kritik af, hvad forligspartierne havde fundet frem til på dette felt.

Men denne kritik var i høj grad bygget på misforståelser af den knudret formulerede forligstekst. Dels er overgangsreglerne mere generøse, end de var blevet opfattet, og dels indeholder det kommende system nogle faktorer, der potentielt kan få kommunerne til helt at droppe dækningsafgiften, så erhvervsorganisationerne ender med at få det, som de allerhelst vil have det.

En af organisationernes anker var, at mens politikerne for de andre ejendomsskatter skærmer skatteyderne for chokvirkninger af det seneste års værdistigninger, var det tilsyneladende ikke tilfældet for dækningsafgiften.

Som bekendt er SKATs ejendomsvurderinger siden 2011 suspenderet, fordi systematikken i dem ikke er god nok. Når vurderingerne kommer i gang igen i 2018 og 2019, kommer de altså med ét ryk til at omfatte prisstigningerne fra en periode, hvor ejendomsmarkedet har været i topform.

Men det er der altså taget højde for – også for dækningsafgiften, oplyser Skatteministeriet til Berlingske.

realkredit

Provenuet fastfrosset

Det er besluttet, at der i 2020 på landsplan skal opkræves 2,6 mia. kr. i dækningsafgift. Det er 300 mio. kr. mindre end det, man ville forvente, hvis man uden videre gik over til at opkræve efter de kommende ejendomsvurderinger.

Beløbet stiger heller ikke, selv om ejendomsværdierne stiger i mellemtiden, hvad de sandsynligvis gør. Tværtimod vil det blive sat ned, hvis kommunerne under ét sænker dækningsafgifterne frem til 2019 – hvilket også er meget sandsynligt.

Denne melding fra Skatteministeriet formilder i nogen grad et par af de utilfredse erhvervsorganisationer.

»Man skal jo finde en eller anden løsning, der hænger sammen. Vi så allerhelst, at dækningsafgiften helt forsvandt. Men det lyder til, at det bliver til at leve med. Nu må vi se, hvordan det kommer til at virke i praksis,« siger John Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark.

»Isoleret set er det lidt mere betryggende end førstehåndsindtrykket af aftalen. Det ændrer dog ikke på, at vi ønsker dækningsafgiften aflivet, og at det retssikkerhedsmæssigt er dybt problematisk, at de virksomheder, der rammes, ikke er omfattet af samme tryghed, som de private boligejere er,« siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

19BUECOVER-105823.jpg

Men dertil kommer altså det incitament, kommunerne får til at fjerne dækningsafgiften:

Provenuet skal fra 2020 fordeles mellem de kommuner, der opkræver en dækningsafgift, ud fra de kommende ejendomsvurderinger. De vil generelt ligge væsentligt højere end de gamle, men det vil især favorisere storbykommunerne, og særligt København, hvor priserne er steget mest.

Men når det samlede provenu er låst fast, og blandt andet København skal have en større andel af det, vil der nødvendigvis være andre kommuner, der får en mindre andel. De vil – som Næstved Kommune – opleve, at de belaster deres virksomheder lige så meget som hidtil, men at det ikke giver lige så mange penge i kommunekassen som før.

Og hvis kommuner som Næstved, Randers, Ringsted, Kerteminde og Helsingør helt dropper dækningsafgiften, vil aben blive sendt videre til andre kommuner. Af de kommuner, der opkræver dækningsafgift, vil dem med den svageste udvikling i ejendomspriserne altid skulle aflevere en del af provenuet til de mere heldigt stillede kommuner. Sådan er matematikken.

19BUEBE-094812.jpg

Pres fra DI

Med andre ord vil der være kommuner, der har et klart økonomisk incitament til at ophøre med at opkræve dækningsafgift – i princippet indtil København er alene om at opkræve afgiften.

Nogle kommuner kan selvfølgelig være så fattige, at de er nødt til at bevare dækningsafgiften, også selv om deres indtægt på den falder. Men hvis de kan finde pengene på anden måde, vil der være et solidt pres for at gøre det.

Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig og privat økonomistyring ved Aalborg Universitet, tror, at kommunerne vil reagere ved at sætte dækningsafgiften ned.

»Selv om jeg bliver sur på min kommune, kan jeg ikke flytte mit hus ud af den. Derimod kan en virksomhed placere sig, hvor den har behov for det. Måske ikke år for år, men den kan vælge, hvor den skalerer op og ned. Virksomhederne lægger tilsyneladende stor vægt på dækningsafgiften, og DI har ganske snedigt ladet det vægte tungt i sine benchmarks (af kommunerne, red.). Det betyder, at når man sidder udefra og skal vurdere, hvor gunstigt et erhvervsklima en kommune har, kommer dem med høj dækningsafgift dårligt ud. Jeg ved, at det i mange kommuner er en årsag til, at dækningsafgiften bliver sat ned,« siger Per Nikolaj Bukh.

08BUEBE-NYHED-125627.jpg

Opkræves ved lov

Af den politiske aftale fra Christiansborg fremgår det, at de kommunale satser for dækningsafgift fra og med 2020 skal fastsættes ved lov, mens de kommuner, der kører uden dækningsafgift i 2019, slipper fri.

Dermed kan Folketinget i princippet løse problemet med, at de svage kommuner skal betale til de stærke, ved at fastsætte lavere satser for dækningsafgifter for den første gruppe.

Men i givet fald vil dækningsafgiften ende med at være en særskat på storbyernes erhvervsliv. Og så vil måske selv Københavns Kommune, der ellers har opkrævet dækningsafgiften med stor overbevisning, begynde at vrisse.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen