Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat skal have flere beføjelser på byggepladser

Skat bør have beføjelse til selvstændigt at få adgang til privat ejendom og dermed byggepladser, sådan lyder et forslag.

Fælles byggepladsaktioner med både Skat og Arbejdstilsynet ser ud til at være nødvendige.

Det blev senest dokumenteret i sidste uge, hvor der blev afsløret både danske og udenlandske aktører, der arbejdede sort.
Derfor mener både Dansk Byggeri og BAT-kartellet, at Skat bør have beføjelse til selvstændigt at få adgang til privat ejendom og dermed byggepladser.

Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det vil være en god ide, og det er bestemt værd for regeringen at overveje, om Skat skal have de samme beføjelser som Arbejdstilsynet, men det kræver en lovgivningsændring, siger afdelingschef Torben Liborius.

Læs også: Byggepladser retter ind efter kontrolaktion

Han mener, at kontrollen i sidste uge dokumenterer, at en øget kontrol ikke mindst i villakvartererne er nødvendig.

- Det er i øvrigt en god idé, at Skat og Arbejdstilsynet kører ud sammen, idet virksomheder, der har problemer med Skat, ofte også har et afslappet forhold til sikkerheden, siger han.

Læs også: Kæmpe aktion på 2000 byggepladser

Fagbevægelsen mener, at man skal tage et endnu større skridt. BAT foreslår, at der oprettes en særlig kontrolmyndighed eller taskforce, der samler alle kompetencer, så de også er til stede ved myndighedskontrol på byggepladser.

Læs også: Ledige jagter sorte håndværkere

 




Markedet lige nu