Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skandalebyggeri er væk om fem måneder

Nedrivningen af blok 5 kommer til at koste Fredensborg Kommune 8,3 millioner kroner.

27 byrådsmedlemmer stod i aftes sammen om at give blok 5 i Fredensborg nådesstødet. Prisen for nedrivningen bliver 8,3 millioner kroner - det er to millioner kroner mindre, end bygherren brugte på at opføre den udskældte blok. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Blokken skal være revet ned inden december. Dermed valgte byrådet at følge Østre Landsrets nedrivningsdom i stedet for at forsøge at opnå et andet resultat i Højesteret.

- Uanset om vi havde vundet eller tabt i Højesteret, ville det have haft store menneskelige omkostninger for naboerne til blok 5, og selv om det er mange penge at skulle betale nu, er det ikke marginalt mere, end vi ville skulle betale i en erstatning. Og en ankesag ville få negativ betydning for vores renommé, og derfor skal vi standse sagen nu, bukke og sige undskyld, sagde Carsten Wulff, Venstres gruppeformand, i sin opsummering af forliget.

I byrådssalen lød der også ros til borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) for at forhandle forliget på plads, og der blev udtrykt respekt for naboernes kamp og de politikere, der hele tiden har ment, at det var lovligt at stoppe og nedrive byggeriet.

 




Markedet lige nu