Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sjælsø Gruppen-CEO: Bankaftale giver ro til flere projekter

Sjælsø Gruppens netop indgåede bankaftale er ikke et udtryk for krisetegn. Det fastslår administrerende direktør i Sjælsø Gruppen Flemming Joseph Jensen.

Bankaftalen skal give ro i virksomheden, så fokus kan rettes mod projekterne i pipelinen.

- Vi havde ikke behøvet at tage fat i den her genforhandling før sommeren 2011. Men vi ville gerne have ro på finansieringen, så vi kan koncentrere kræfterne i ledelsen på at udvikle nye projekter og tjene penge til Sjælsø, så vi ikke skal bruge tiden til at forhandle med bankerne. Så det ville ikke på nogen måde have været truende, hvis det ikke var sket nu, siger Flemming Joseph Jensen til RB Børsen.

Sjælsø Gruppen vil det kommende år især koncentrere sine projekter om det danske boligmarked, som er ved at komme på benene igen.

- Vi har forventninger om, at vi her i løbet af de næste 6-12 måneder vil lave en del projekter sammen med pensionskasser og andre stærke investorer, hvor vi kan sætte nogle boligprojekter i gang. Vi har allerede solgt for 1 mia. i første halvår af 2010 og har forhandlinger om yderligere projekter, siger Flemming Joseph Jensen.

Sjælsø Gruppen har indgået aftaler med en kreds af koncernens banker, som medfører en styrkelse af Sjælsøs likviditet og finansielle position. Aftalerne indebærer blandt andet at Sjælsø Gruppen forlænger sin bankgæld på 2,4 mia. kr. til juli 2014, og dermed bliver Sjælsøs likviditet de kommende to år styrket med yderligere 175-200 mio. kr.

RB Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu