Lærerseminariet i Holbæk får delvis nye beboere og bygges om for stort millionbeløb.
27. august 2010, 12:46
Lokale håndværkere i Nordvestsjælland kan sætte næsen op efter byggeopgaver: Holbæk Seminarium skal den kommende tid sættes i stand for op mod 80 millioner kroner.
Baggrunden er, ifølge nordvestnyt.dk, at kommunen køber de 45 år gamle bygninger for blot en krone af ejeren, University College Sjælland (UCSJ). Til gengæld skal Holbæk sørge for, at lokalerne bliver renoveret og istandsat.
Bygningerne skal fremover huse både læreruddannelsen under UCSJ og kommunens eget Center for Specialundervisning. Til gengæld skal Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland rykke ud.





























































