Del : SMS

Se hvor det er mest hot at købe sommerhus lige nu

Her sælger sommerhuset hurtigst
Mange københavnere drømmer om Halsnæs' badestrande, som denne i Asserbo, og sommerhusene bliver solgt hurtigt.

Der er nogle steder i landet, hvor man skal være kvik, hvis man skal have fingrene i et af områdets sommerhuse. Få overblikket over, hvor i landet sommerhusene sælges hurtigst netop nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange drømmer om et sommerhus. Få drømmer om lange liggetider. Er man sommerhusejer og gerne vil sælge sin fritidsbolig, er der imidlertid stor forskel på, hvor længe man skal vente på underskriften alt afhængig af, hvilken kommune huset ligger i. Det tager nemlig ofte meget kortere tid at få afsat et sommerhus i Halsnæs end i Holbæk. I førstnævnte bliver næsten halvdelen af fritidshusene solgt inden for de første 100 dage, i sidstnævnte kun hver sjette.

Det viser tal fra Boligsiden.dk. Berlingske Business har skåret de kommuner væk fra statistikken, hvori der er solgt mindre end 10 sommerhuse, for at give et mere retvisende billede.

Sommerhuspriserne de laveste i næsten et årti

109 sommerhuse er inden for det seneste år blevet solgt inden for de første 100 dage i Halsnæs Kommune, og det svarer til 47 procent af alle handler. I hælene på kommunen, der rummer feriebyer som Asserbo og Liseleje, følger Middelfart, Helsingør, Jammerbugt og Bornholm Kommuner.

»Det hænger sammen med, at vi ser, at boligmarkedet har fået det meget bedre rundt om København. Og så er det, at folk begynder at få mod til at købe et sommerhus. Halsnæs er jo attraktivt for folk i København og rummer en mondæn by som Liseleje, der altid er attraktivt,« siger Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

I alle top fem-kommuner bliver over fire ud af 10 ferieboliger solgt inden for den overkommelige, 100-dages tidsramme. På landsplan er det godt hvert tredje sommerhus, der får ny ejer inden for 100 dage efter, at det kom i udbud.

ebeltoft

Helt anderledes ser det ud i Holbæk og Frederikshavn Kommuner, hvor kun 16,2 og 17,1 procent af alle sommerhushandler går igennem i løbet af de første 100 dage.

»I Frederikshavn Kommune er udbuddet meget højt. Det er den af de store sommerhuskommuner, hvor udbuddet er eksploderet mest, og det afspejler tallene. Omvendt er udbuddet ikke vokset så meget i Halsnæs og Helsingør Kommuner, og samtidig er sommerhuspriserne også faldet rigtig meget i Nordsjælland siden 2007. I Helsingør er de faldet med 34 procent og i Halsnæs med 28 procent, mens det i Frederikshavn kun er 14 procent,« siger Lone Kjærgaard.

Hun mener desuden, at Holbæks bundplacering afspejler, at det generelle boligmarked ikke for alvor er kommet op i omdrejninger i den vestlige del af Sjælland.

22BUSPanstrup.jpg

Gribskov er med 178 handler den kommune, hvor flest sommerhuse er blevet solgt inden for den magiske tidsramme, men antallet svarer kun til godt 36,3 procent i den store sommerhuskommune, der tæller Dronningmølle, Gilleleje og Tisvilde.

Vil man gerne have solgt sit sommerhus inden for de første 100 dage, foreslår Lone Kjærgaard, at man tjekker salgspriserne på sommerhusene i området på boligsiderne på nettet og bestemmer udbudsprisen sådan, at den ikke er højere end det.

Se hvilke kommuner, hvor flest og færrest sommerhushandler går igennem i de første 100 dage:

Grøn: Over gennemsnittet, Gul: Gennemsnitligt, Rød: Under gennemsnittet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere