Del : SMS
Berlingske Business

Salg af forældrekøbslejlighed

Når forældre sælger ejerlejligheder til deres børn, kan det udløse en ekstra skat, hvis man aftaler for lav en pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når en ejerlejlighed skal sælges, er det vigtigste spørgsmål selvfølgelig, hvilken pris, der er den rette. Det er ikke kun køber og sælger, der interesserer sig for dette, men også Skat, som kan korrigere prisen, hvis den ikke er fastsat på markedsvilkår. Så længe der er tale om en sædvanlig handel mellem uafhængige parter anerkender Skat den pris, som parterne har aftalt. Foreligger der derimod en handel mellem familiemedlemmer eller mellem et selskab og dets hovedaktionær, lægger Skat ikke uden videre den aftalte pris til grund. Problemet kommer f.eks. ofte op i forbindelse med forældrekøbslejligheder, dvs. ejerlejligheder, som forældre har købt med henblik på udleje til deres børn.

Forkert prisfastsættelse

Hvis købesummen ikke er fastsat på markedsvilkår kan det føre til beskatning. En far, der sælger en ejerlejlighed til sin søn for billigt, anses for at have givet sin søn en gave. I dette tilfælde udløses gaveafgift af forskellen mellem markedsværdien og den faktiske købesum, og faren bliver beskattet af en yderligere avance. En hovedaktionær, der køber en ejerlejlighedaf sit selskab til en for lav pris, vil på samme må blive beskattet af fordelen ved at have købt lejligheden for billigt, og selskabet vil blive beskattet af en yderligere avance.

Fra forældre til børn

Er der tale om en ejendomshandel mellem forældre og børn anses købesummen som udgangspunkt for markedsmæssig, hvis den ligger inden for +/- 15 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.

Ejerlejligheder, som er udlejet på tidsubegrænsede vilkår og omfattet lejelovgivningen, har efter praksis en lavere værdi end ejerlejligheder, som ikke er udlejet. Ved denoffentlige vurdering ansættes ejendomsværdien derfor sædvanligvis 50 pct. lavere end for tilsvarende ejendomme, der vurderes som ikke-udlejet.

Muligheden for at sælge til sit barn til en værdi opgjort som den seneste offentlige ejendomsvurdering +/-15 pct. gælder som udgangspunkt, også selv om ejendommen er vurderet som udlejet. Er ejerlejligheden imidlertid udlejet til det barn, som køber lejligheden, gælder dette dog ikke. Det skyldes, at der i den situation reelt ikke foreligger en overdragelse af en udlejet ejendom. Barnet får jo fuld rådighed over ejerlejligheden ved at overtage den. I den situation – som nok er den mest almindelige afslutning på et forældrekøb – kan man altså ikke bruge 15pct.-reglen men skal forsøge at finde ejerlejlighedens reelle handelsværdi.

Fra forældres selskab til barn

I nogle forældrekøb, er det ikke forældrene selv, men forældrenes selskab, som køber ejerlejligheden. Den særlige praksis med at værdiansætte ejerlejligheden til +/-15 pct. af den offentlige ejendomsvurdering kan ikke anvendes, hvor en forælder overdrager en ejendom direkte fra sit selskab til barnet. Denne praksis gælder kun ved handler direkte mellem forældre og barn. I stedet kan værdien efter praksissom udgangspunkt fastsættes til den offentlige ejendomsvurdering, men det er et udgangspunkt, som ikke er bindende for Skat. Vurderingen kan således heller ikke her bruges, hvis ejerlejligheden er vurderet som udlejet, men reelt er fri, fordi den sælges til lejeren.

Fra selskab til hovedaktionær

Også ved salg fra selskab til hovedaktionær af en forældrekøbslejlighed opstår spørgsmålet om betydningen af, at lejligheden er udlejet. Højesteret har for nylig taget stilling til, hvordan udlejningen af lejligheden til et barn påvirker ejendommens værdi i denne situation. Her fortsætter lejligheden jo med at være udlejet til barnet både før og efter handlen. Højesteret fandt uanset dette, at ejendommen i en sådan situation værdiansættes, som om den var fri. Den omstændighed, at barnet var lejer, skulle man derfor se bort fra ved værdifastsættelsen, og ejendommen kunne ikke handles til værdien ifølge den offentlige ejendomsvurdering.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere