Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rockwool udvider yderligere i Rusland.

Rockwool koncernen underskrevet en aftale om overtagelse af en stenuldsfabrik med ca. 270 ansatte og en årlig kapacitet på 30.000 tons.

Det sker for at kunne udnytte den øgede aktivitet i det russiske bygge- og isoleringsmarked, oplyser isoleringskoncernen.

Fabrikken, bygget i december 2008, er placeret i Troitsk i Ural regionen tæt ved grænsen til Kasakhstan, og sælger er af det russiske selskab Linerock.

Rockwool opererer allerede to fabrikker i Rusland, placeret i Moskva og i St. Petersborg området og er ved at opføre en ny fabrik i Volga regionen. Denne fabrik, som opføres med en produktionslinje af høj kapacitet, planlægges at være klar til produktion i første halvdel af 2012.

- De første tegn på en bedring af markedet i Rusland er nu synlige efter faldende aktivitet i 2009, vurderer Rovkwool.

- Det forventes at efterspørgslen på isolering i Rusland vil begynde at stige betydeligt igen, båret af en skærpet lovgivning på områderne energieffektivitet og brandsikring i bygninger, skriver koncernen.

Rockwool koncernen betragter Rusland som et af dets vigtigste vækstmarkeder.

Med denne nye akkvisition har Rockwool koncernen 22 fabrikker i 14 lande i Europa, Nordamerika og Asien.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

 




Markedet lige nu