3. februar 2010, 07:23

Det burde være så nemt: Når man energirenoverer en ejendom, sparer man nogle driftsudgifter. Den besparelse kan man bruge til at finansiere investeringen, og alle er lykkelige.

Men det er alt andet end nemt. Det har indenrigs- og socialminister Karen Ellemann måttet sande, efter at hun langt om længe har sendt et udkast til en revideret lejelov i høring.

En ny paragraf, der skal øge incitamentet til energirenoveringer, vil meget sjældent kunne bruges, mener udlejerne. Oven i det hersker der udbredt forvirring om, hvordan paragraffen skal tolkes, og lejerne er utilfredse, fordi de mener, at udlejerne får alle fordelene, når og hvis paragraffen endelig kan bruges.

Med den nuværende lov kan udlejer kun kræve lejeforhøjelse for forbedringer. Udgifter til vedligehold trækkes derimod af kontoen til dét formål, som lejerne løbende betaler ind til.

Når det for eksempel gælder udskiftning af vinduer, regner man øst for Storebælt en tredjedel for vedligehold og to tredjedele for forbedringer - vest for Storebælt er det henholdsvis en og tre fjerdedele.

Lejeren pålægges en lejeforhøjelse, der, alt efter den konkrete investerings art, svarer til ydelsen på et ti- eller tyveårigt lån af den del af investeringen, der regnes som forbedringer.

Med den nye lov, hvis den bliver vedtaget, kan udlejer vælge en anden model i forbindelse med energirenoveringer. Han kan se bort fra sondringen mellem vedligehold og forbedringer og pålægge lejerne en huslejeforhøjelse, der modsvarer den fulde investering.

I praksis er alt som før

Men den nye lov indeholder også en begrænsning: Huslejestigningen kan højst være lige så stor som lejerens besparelse på varmeregningen. Dermed er det samlede regnskab for lejeren uændret - huslejestigningen svarer præcis til varmebesparelsen.

Men Ejendomsforeningen Danmark argumenterer, at der meget sjældent vil forekomme situationer, hvor varmebesparelsen er så stor, at den kan dække investeringen. Dermed vil udlejer alligevel ikke kunne bruge de nye regler, og alt er som før. Inklusive, at der i praksis ikke er noget ekstra incitament for at gennemføre energirenoveringer.

I første omgang skal parterne blive enige om, hvad den nye lovtekst - der findes som et nyt stykke 3 til paragraf 58 - egentlig siger.

- Den måde, man har formuleret bestemmelsen på, er mildest talt uklar. Vores jurister kan ikke sige med sikkerhed, hvordan den skal tolkes. Men sådan som vi ser det, fjerner ministeren alle incitamenter for udlejerne til at renovere den ældre boligmasse, siger direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark.

Løftebrud

Også på lejerside er der betydelig usikkerhed om bestemmelsens indhold. LLO frygtede i første omgang, at den i praksis betød, at lejerne kunne pålægges en huslejestigning ud over besparelsen på varmeregningen. Det fik organisationen til at beskylde regeringen for løftebrud - så sent som ved seneste folketingsvalg lovede Venstre, at en ændring i lejeloven ikke ville medføre huslejestigninger.

Karen Ellemann har på regeringens vegne afvist beskyldningerne om løftebrud. Men efter at den første usikkerhed har lagt sig, finder LLO stadig, at modellen snyder lejerne for en energibesparelse, alle andre boligformer får ved energirenoveringer.

- Hverken lejer eller udlejer vil få en ekstra udgift. Men udlejer vil alligevel stå tilbage med en gevinst, fordi ejendommen bliver mere værd. Vi mener, at begge parter skal have del i den gevinst. Samtidig vil lejeforhøjelsen også gælde, når investeringen er betalt ud. Så sidder lejer blot tilbage med en højere husleje, siger cheføkonom Jesper Larsen fra LLO.