Del : SMS
Berlingske Business

Rig vinfamilie skyder 100 mio. i gamle huse

Karberghus_Business
Det historiske Brønnums Hus ved Kongens Nytorv husede seneste Det Kongelige Teaters billetsalg. Nu har Karberghus købt ejendommen og indledt en omfattende renovering. Foto:

Just Karberg-familien har købt to klassiske københavnerbygninger, som skal gennem store renoveringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en samlet investering på formentlig over 100 millioner kroner har Karberghus, ejendomsselskabet ejet af vin- og spiritusfamilien Just Karberg, købt og om et års tid også renoveret to københavnske ejendomme fra 1730 og 1866.

Sælgeren er det statslige Freja Ejendomme, og de to bygninger er Brønnums Hus klos op ad Det Kongelige Teater og en tidligere præstegård for den fransk-reformerte kirke på Åbenrå i det centrale København.

Brønnums Hus

De nøjagtige tal ønsker parterne ikke at lægge frem, men Brønnums Hus var udbudt til 60 millioner kroner, og oven i købesummen kommer investeringer for »et mindre tocifret millionbeløb« ifølge direktør Andreas Just Karberg fra Karberghus.

Andreas Karberg

Firmaet har de seneste ti år opbygget en portefølje med ejendomme for snart en milliard kroner. Beholdningen omfatter en række fredede københavnske bygninger, ofte fra 1800- eller ligefrem 1700-tallet. Undtagelsen er en håndfuld nyere lager- og kontorejendomme, der især bruges af »søsterselskabet«, vin- og spiritusgrossisten Hans Just.

Fra boliger til billetter

Brønnums Hus blev opført i 1866 og rummede oprindeligt to store lejligheder til et par af datidens rige familier, Hirschsprung med tobak og Henriques med bankiervirksomhed.

Snart kom Brønnums Café i stueetagen til, men de seneste år blev bygningen brugt af Det Kongelige Teater, der omdannede cafeen – med landets eneste fredede bardisk – til billetsalg.

Andreas Karberg

Nu til dags foregår den slags efterhånden kun på nettet, så ejendommen røg over til Freja, der glæder sig over at have fundet en køber til såvel dette hus som den næsten 300 år gamle præstebolig, der indtil for nylig husede et musikhistorisk museum, som er rykket til Konservatoriet i det gamle radiohus på Frederiksberg.

»Selv om der er et vist marked for den slags eksklusive ejendomme i København, så er de ikke helt lette at sælge. De kræver nemlig både mange penge ved købet og bagefter til istandsættelse,« siger direktør Karen Mosbech fra Freja.

Brønnums Hus

Den beskrivelse bliver på sin vis bekræftet af køberen.

»I Brønnums Hus går vi i gang med en ombygning og renovering, som foregår i tæt dialog med Kulturstyrelsen og nok vil vare et år. Vi vil formentlig etablere fire boliger på 90-100 kvadratmeter og fire erhvervslejemål, hver på omkring 400 kvadratmeter. Og så håber vi at finde en restauratør, som kan genoplive Brønnums Café,« fortæller Andreas Karberg i den tomme bygning, mens håndværkere opstiller stilladser udenfor.

Metro til døren

Da den klassiske arkitektur bliver bevaret, kommer storrumskontorer og lave lofter ikke på tale, men moderniseret bliver bygningen.

»Vi skaber effektive lokaler, men det er klart, at man kan få endnu mere effektive lokaler i Tåstrup eller Ballerup,« siger Andreas Karberg.

pix-cocktail

Til gengæld er beliggenheden uhyre central, og om føje år får bygningen nærmest egen nedgang til Kongens Nytorv-stationen på den kommende metrocityring, så Karberg regner bogstaveligt talt med fuldt hus.

Firmadomicil i præstegård

En lille kilometers penge derfra ligger den anden nyerhvervelse, som oprindeligt husede to præsteboliger – en til den tysk-reformerte menighed og en til den fransk-reformerte skare.

Her var udbudsprisen 23,5 millioner, og Andreas Karberg forudser renoveringer for »et stort encifret millionbeløb«. Nok er huset ældre, men det er også mindre.

Han forestiller sig, at det kan blive domicil for en virksomhed eller organisation, når håndværkerne er klar efter formentlig trekvart år.

»Bevarer værdier«

Familien indskød penge i ejendomsselskabet for en halv snes år siden for at sprede investeringerne, og med sloganet »Bevar værdierne« lægger Karberghus vægt på klassiske og historiske bygninger, hovedsageligt i det indre København.

Trods det historiske engagement drives firmaet dog fuldt ud kommercielt, eksempelvis er omkring 97 procent lejet ud, og der bliver ikke investeret i blinde.

»Vi er meget cash flow-orienterede og lægger vægt på, at ejendommene er udlejede,« fastslår Andreas Karberg.

Han vurderer også, at der går et stykke tid, før den lille organisation er klar til nye opkøb.

»Vi har ikke noget vækstmål, og vi har ikke noget mål for størrelse. Vi tager en ejendom ad gangen, og det næste års tid har vi nok at se til med de to renoveringer.«

Jorcks Passage

Jorcks Passage

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere