Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Projektudbydere og skatteministeren i tovtrækkeri

24BUECOVERHISTORIE-094101.jpg
Billedtekst: Mange private investorer har gennem 00’erne købt ejendomme i tyske og engelske provinsbyer. Men disse investorer kan komme i klemme, hvis de fremover ikke umiddelbart kan fradrage udviklingsomkostninger i deres skatteregnskab. Billedet er fra Bristol i England. Foto: Andrew Gustar, Flickr.

Skatteminister Karsten Lauritzen har strammet det lovforslag, der skal begrænse fradragsmulighederne efter projektsalg til private. Ændringerne skal lukke de mest oplagte omgåelsesmuligheder. Men projektudbyderne kæmper videre – blandt andet for at allerede eksisterende projekter ikke skal blive ramt.

Skal almindelige danskere med noget formue at placere fortsat have samme adgang til at investere den i ejendomsmarkedet som de store, professionelle aktører har?

Dette spørgsmål er lige nu kernen i et tovtrækkeri, der har et enigt Folketing samt regeringen og dens embedsværk på den ene side, og de såkaldte projektudbydere på den anden.

De sidste kæmper for at få ændret i et lovforslag der handler om, at det ikke skal være muligt at fradrage underskud i de såkaldte timandsprojekter i den personlige indkomst. I stedet skal de spares op, så de først kan udnyttes skattemæssigt efterhånden som der kommer overskud i de samme projekter.

23BUSIndland-Brian-Mikkelse.jpg

Det lyder måske enkelt og rimeligt, men teknisk er det meget indviklet, og det afføder en række følgeproblemer. Det er grundlæggende disse problemer, mere end det egentlige formål med loven, som er genstand for tovtrækkeriet.

Nødvendige ændringer

Lovændringen vil også få indvirkning på eksisterende projekter, hvor kommanditselskaberne bliver begrænset i mulighederne for at tilpasse deres investeringer til situationen, for eksempel ved at ombygge en ejendom, så den bedre svarer til et nutidigt behov.

Den type problemstillinger står projektadministratoren Habro med. Selskabet administrerer cirka 250 ejendomsselskaber for private investorer. Et af dem, fortæller partner og adm. direktør Jan M. Hansen, ejer en hotelejendom i England. Den nuværende lejers kontrakt nærmer sig udløb, og en ny lejer vil gerne ind – forudsat at der bliver foretaget ombygninger.

Udgiften til det vil betyde, at ejendomsselskabet kører med underskud nogle år. Men det kan blive likviditetsmæssigt tungt, hvis selskabets ejere ikke samtidig kan fradrage underskuddet i deres personlige skatteregnskaber.

»Det er meget sædvanligt i et projektforløb på 10-20 år, som vi taler om her, at man skal arbejde med ejendommen, forny lejekontrakten og i den forbindelse bygge ejendommen om. Der synes jeg det er uklart, hvilke regler, der skal gælde for fradragsretten. Det hedder i bemærkningerne, at ændringerne skal være nødvendige for virksomhedernes drift. Men det har jo formodningen imod sig, at man overhovedet laver ændringer hvis det ikke er nødvendigt,« siger Jan M. Hansen, der har haft møde med skatteminister Karsten Lauritzen for at fortælle om sit syn på lovforslaget.

20BUSTESLA-CHINA-111008.jpg

Indgreb mod alternativ energi

Jan M. Hansen understreger, at han ikke har indvendinger mod selve det, at man fremadrettet vil omlægge fradragsreglerne for kommanditselskaber. Habro er alligevel gået over til at udbyde ejendomsprojekterne i aktieselskaber, og disse er ikke omfattet af lovændringen.

I udgangspunktet var det heller ikke ejendomsinvesteringer, politikerne ønskede at gribe ind over for, men investeringer i sol- og vindanlæg.

377247718.jpg

Disse projekter giver typisk store skattemæssige underskud de første år, fordi politikerne belønner investeringer i alternativ energi med meget gunstige afskrivningsregler. Projektudbydernes første forslag var da også simpelthen at stramme disse afskrivningsregler. Men det ønskede politikerne heller ikke. De vil fortsat tilbyde dem til store investorer, der arbejder gennem f.eks. aktieselskaber. Det er kun privatpersoner, der investerer gennem kommanditselskaber eller interessentskaber, som skal have begrænset mulighederne. Men dels er der nogle udbydere, der stadig vælger at udbyde ejendomsprojekterne i kommanditselskaber, og dels kan lovændringen også ramme dem, som har gjort det tilbage i tiden, hvor denne selskabsform nærmest var selvfølgelig. Deraf hele konflikten.

»I forhold til ejendomsprojekter synes jeg, man skyder gråspurve med kanoner. Der har ikke været mange ejendomsudbud de seneste ti år. Det satte finanskrisen en stopper for. Nu rammer man i stedet eksisterende projekter, der begrænses i muligheden for at foretage om- og tilbygninger i virksomheden. Det er helt urimeligt,« siger Jan M. Hansen

Problem ved flere ejerskaber

Et andet problem kan opstå hvis en investor har sat penge i flere forskellige ejendomsselskaber i kommanditselskabsformen, hvilket mange har.

I det tilfælde vil investor ikke engang kunne få modregnet underskud fra det ene selskab i overskud fra det andet. Det er en problemstilling som Martin Kibsgaard Jensen, administrerende direktør hos Blue Capital, med assistance fra revisionsfirmaet Deloitte har fremført over for Folketingets skatteudvalg.

468023426.jpg

Martin Kibsgaard Jensen vurderer, baseret på sine og meningsfællers samtaler med politikere, at flere partier efterhånden hælder til at springe lovændringen over. Det kompliceres dog af, at lovændringen skal være med til at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften.

Projektudbyderne mener ganske vist ikke, at lovændringen vil give noget skattemæssigt provenu af betydning; slet ikke på langt sigt. Men uanset om det er rigtigt eller ej, er lovændringen noteret for en gevinst på 150 mio. kr., og de penge skal i givet fald findes andre steder.

Ændringer i forslaget

Foreløbig står skatteminister Karsten Lauritzen dog fast på sit. I ændringsforslaget har han dels taget højde for, at investorerne efter det oprindelige forslag blot kunne anvende interessentskaber i stedet for kommanditselskaber. Nu er begge selskabsformer omfattet.

Samtidig imødekom ministeren et ønske om, at investorerne i et selskab skal kunne sælge anparter til hinanden, uden at det har negative skattemæssige virkninger for køberen. Herudover er ikraftrædelsen udskudt fra 14. december sidste år til 11. maj i år, hvilket skaber klarhed for de projekter, der er udbudt i mellemtiden.

Frontbillede

Men lovforslaget består i sin essens, og bliver det vedtaget i den nuværende form, forudser også projekt chef Michael Thatt fra projektudbyderen DIFKO negative konsekvenser.

»Min forventning er, at investeringslysten vil falde på personsiden. Det vil også sætte sig på ejendomsmarkedet. Samfundsmæssigt synes jeg, det er uheldigt. Vi tilbyder at mindre formuende investorer kan være med på samme præmisser som dem, der kan løfte en ejendomsinvestering på egen hånd. Men det kan vi ikke, når skattereglerne er forskellige for store og små investorer,« siger han.

Lovforslaget blev andenbehandlet i går, tirsdag, efter redaktionens slutning.

20BUSPix-Eriksen-112134.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen