Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Private ejendomsinvestorer risikerer nyt indgreb

Vindmøller
Mange danskere har anvendt skatteincitamentet til at investere i solceller og vindmøller, særligt i Tyskland. Et samlet Folketing vil nu fjerne dette incitament, og det skaber også turbulens for ejendomsinvesteringer, selv om skattespørgsmålet stort set ikke er relevant for dem. Billedet er fra Rickelsbüller Koog lige syd for grænsen.

I Folketinget er der fuld opbakning til et lovforslag, der skal stoppe skattetænkning i investeringer gennem de såkaldte K/S-investeringer. Men modellen kommer ikke til at virke – den vil blot flytte investeringerne over i en anden selskabsform, siger udbyderne, som foreløbigt har talt for døve øren.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da regeringen den 14. december sidste år fremsatte et lovforslag, der på et væsentligt punkt vil ændre skattereglerne for de såkaldte timandsprojekter.

Loven skal, hvis den bliver vedtaget, gælde fra fremsættelsesdatoen, og det betød dén dag i december, at udbyderne af projekter inden for ejendomme, solceller og vindenergi straks måtte til at ændre i prospekterne, og nogle projekter måtte helt aflyses.

Men der er risiko for samme ballade, når vi igen når hen på slutningen af året, og topskatteplagede danskere i sidste øjeblik skal optimere deres økonomi. Politikerne har nemlig overhørt branchens advarsler om, at loven ikke vil have den tilsigtede effekt.

RB PLUS PFS Svært at spare op til drømmeboligen

Førstebehandlingen i Folketinget forrige tirsdag viste således, at der ikke blot er et flertal bag skatteministerens forslag. Som noget usædvanligt er der faktisk enstemmig opbakning – samtlige partier forventer, at de vil stemme ja, når forslaget kommer til endelig afstemning.

Skifter selskabsform

Helt kort fortalt er politikerne trætte af, at investorerne i de såkaldte K/S-selskaber – timandsselskaberne – i de første år efter investeringen i et udenlandsk aktiv kan fradrage afskrivninger i den danske personskat, mens man må dele skatteprovenuet fra det fremtidige overskud med det land, hvor aktivet – uanset om det er en ejendom, en solcelleanlæg eller vindmøller – findes.

Derfor har politikerne besluttet, at man kun må fradrage afskrivningerne fra et K/S-selskab i takt med, at der kommer overskud ind. Efter den model kan der altså være nogle år, hvor investorerne ikke betaler skat, selv om deres selskab har et driftsoverskud. Men investeringen vil i intet år kunne reducere deres skattebetaling fra andre indkomstkilder.

Sørenlehman

Det tekniske problem ved løsningen er imidlertid, at den kun gælder K/S-selskaber. Investorerne kan således blot investere gennem I/S-selskaber i stedet. Det indebærer, at de alt andet lige har en dårligere beskyttelse, hvis noget går galt med investeringen. Men også dette er der veje rundt om.

Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør hos ejendomsprojektudbyderen Blue Capital, nævner, at investorerne har mulighed for at omdanne deres I/S til et K/S, når fradraget fra afskrivningen er brugt op. På den måde beholder de deres skattefordel, men uden at det koster dem væsentligt på sikkerheden, da det alligevel sjældent er i selskabernes første leveår, de kommer i problemer.

Høje afskrivninger

»Jeg kan ikke læse der anderledes, end at regeringen undlader at justere forslaget, og at man således bare kan lave et I/S i stedet. Dem kommer vi til at se mange af fra sol- og vindudbyderne, hvorefter vi skal have endnu et lovforslag behandlet,« siger Martin Kibsgaard Jensen.

Når han specifikt nævner sol og vind, er det fordi der her er særligt gunstige afskrivningsmuligheder. Solcelleanlæg kan i nogle tilfælde være skattemæssigt afskrevet efter blot fire år.

Den ordning har man lavet netop for at få folk til at sætte penge i alternativ energi, og Martin Kibsgaard Jensen har tidligere her i Berlingske Business Ejendomme slået til lyd for, at hvis politikerne nu ønsker noget andet, kunne de blot ændre afskrivningsreglerne, således at de højere grad afspejlede den reelle levetid på energianlæggene.

tagterrase

Ved ejendomsinvesteringer, som er det, Blue Capital beskæftiger sig med, gør den nye regler ikke så stor forskel, fordi afskrivningsreglerne er meget mindre gunstige på ejendomme. Tidligere var også mange ejendomsprojekt tilrettelagt efter, at investorerne skulle få udskudt skattebetalingen. Men det er sjældent tilfældet i dag.

Men immervæk skal prospekterne ændres, og risikoen for et nyt indgreb skaber usikkerhed hos kunderne.

Tvivlsomt skatteprovenu

Hos en anden udbyder, nemlig DIFKO, har projektchef Michael Thatt et andet bud på, hvordan investorerne kan investere gennem I/S-selskaber, uden at de påtager sig den større personlige risiko, der som udgangspunkt ligger i denne selskabsform:

De kan, når projektet skal finansieres, vælge en konstruktion, hvor långiver begrænses i muligheden for at sende regningen videre til selskabets ejere, hvis selskabet mister sin betalingsevne.

Også med den model er konklusionen, at den praktiske effekt af loven vil være meget beskeden i den virkelige verden.

»Det her vil give flere honorarkroner til nogle revisorer og advokater. Men jeg er helt overbevist om, at vi blot vil se nogle meget mere tilpassede konstruktioner, som betyder, at der alligevel ikke er nogen, der bliver underskudsbegrænset i henseende til skatten,« siger Michael Thatt.

sadolin

Han mener i øvrigt heller ikke, at forslaget, selv hvis det virkede, ville give flere skattekroner i statskassen – højest på kort sigt. Med nogle af DIFKO’s egne solcelleprojekter som eksempel har han i en henvendelse til Folketinget argumenteret for, at næsten hele skatten fra projekterne falder i Danmark. Men den henvendelse har han aldrig fået nogen reaktion på.

DIFKO udbyder både projekter inden for sol, vind og ejendomme. Men lige nu er det ifølge Michael Thatt mest det sidste, og specifikt boligejendomme, der har investorernes interesse.

Taler forbi hinanden

Det var i sidste uge ikke muligt at få en kommentar fra Skatteministeriet. Men minister Karsten Lauritzens afsluttende bemærkninger under førstebehandlingen af lovforslaget tyder på, at han ikke hører indvendingerne fra udyderne som en diskussion om det teknisk mulige, men blot som et forsøg på at bevare de nuværende skatteregler.

»Jeg kan sådan set godt forstå, at de fremfører en kritik. Hertil vil jeg bare bemærke, at det jo fortsat kan være attraktivt at investere i anpartsprojekter, såfremt projektet i sig selv er rentabelt og økonomisk sundt. Det bør også være årsagen til, at man investerer, hvorimod investeringen ikke bør foretages for at opnå en skattefordel, som reelt betales af alle andre,« sagde ministeren.

Også tidligere udtalelser fra Karsten Lauritzen tyder på, at parterne taler helt forbi hinanden. Allerede i pressemeddelelsen fra den 14. december sidste år, da Skatteministeriet præsenterede forslaget, er ministeren citeret for at sige, ”at danske skatteydere indirekte betaler for en investering i for eksempel ejendomme i udlandet.”

I virkeligheden er skattespørgsmålet ikke stort ved ejendomsinvesteringer – det er især ved investeringer i solceller og vindmøller, at fænomenet opstår.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen