Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Omsætningen topper – men afkastet er under pres

sadolin
Direktør Peter Winther fra mæglerfirmaet Sadolin & Albæk Foto:

Tiden med store stigninger i ejendomspriserne er forbi i denne omgang, mener direktør Peter Winther fra Sadolin & Albæk. Afkastkravene er allerede presset i bund, og der er heller ikke meget mere at hente på lejeindtægterne.

Omsætningen på det danske ejendomsmarked tog endnu et stort hop opad, og som det fremgår af artiklen side 4-5 i Business Ejendomme kan væksten meget vel fortsætte i 2017.

Men på et andet punkt har festen toppet i denne omgang: Ifølge Sadolin & Albæks markedsrapport for 2017, der bliver offentliggjort i dag, onsdag, er afkastet faldet fra 13 procent i 2015 til 10 procent sidste år. Afkastet fra driften er uændret, men bidraget fra værdistigninger er skrumpet, og investorerne skal ikke forvente, at det går op igen lige med det første, fastslår direktør Peter Winther.

»Det bedste marked er det, hvor stigende priser drives af stigende lejeniveauer og faldende tomgang. Det er ikke det, vi har set. Langt de meste af værdistigningerne er drevet af, at afkastkravene er faldet. Nu har vi tre-fire år i træk set værdistigninger på 5-7 procent, og i en verden, hvor inflationen ligger omring 1 procent, er det ikke holdbart i længden,«  siger Peter Winther.

Difko

Lave kontorlejer

Ser man på lejepriserne på kontorer, ligger de – selv om de også er steget – for Københavns vedkommende på et meget lavt niveau, når man sammenligner med andre europæiske storbyer. Men man skal ikke lade sig snyde af dette faktum til at tro, at der her er et stort potentiale, der bare kan indhentes, så det kunne drive en stigning i ejendomsværdierne.

»For øjeblikket falder tomgangen, fordi mange virksomheder ekspanderer. Det kan måske få lejeniveauerne til at stige lidt mere. Men jeg tror ikke, vi vil se et kvantespring med 5, 10 eller 20 procent højere lejepriser. Hvis lejen kommer for højt op, er der mange muligheder for at bygge nyt i stedet. København har ikke den geografiske begrænsning, andre byer har,« siger Peter Winther.

Han har det privilegium, at der bliver holdt særligt øje med de data, som han præsenterer.

En række af de store mæglere præsenterer analyser af markedet, men Sadolin & Albæk var først på dette felt og holder et forspring i forhold til konkurrenterne.

For eksempel er det Sadolin & Albæks tal, Danmarks Statistik henviser til, når deres egne tal for ejendomsmarkedet er mangelfulde eller tvetydige – hvilket hyppigt er tilfældet. På grund af denne status er der, i hvert fald i de gode år, også rask væk et par hundrede ejendomsfolk, der møder op på det morgenmøde, hvor Peter Winther præsenterer markedsrapporten.

Et stabilt marked

I år er udpræget et af de gode år.

»Der er stadig mange investorer i markedet. Men vi ser også, at mange af dem, som ønsker at lægge porteføljer om, for eksempel pensionskasser, sælger ud. Det vil sige, at der er både sælgere og købere, der er aktive,« siger Peter Winther.

Nykredit

De onde år er dog ikke glemt, og en del af forspillet til finanskrisen for ti år siden var, at pensionskasserne også dengang stod som sælgere – de havde gennemskuet, at priserne var kommet højere op, end hvad der var forsvarligt. Men denne gang er det anderledes, vurderer Peter Winther.

»Det fascinerende er, at det ikke er sådan, at pensionskasserne gennemsnitligt sælger ud. De samme, der sælger, køber også. Så det er nok et udtryk for, at de ønsker at strukturere deres porteføljer på en anden måde. Vi ser blandt andet, at nogle pensionskasser ønsker at gå højere op i risiko, så de sælger ejendomme med et stabilt cash flow, og køber ejendomme, hvor de kan arbejde aktivt på at få et bedre afkast,« siger han.

Peter Winther tager om tre uger den årlige tur til den store ejendomsmesse MIPIM i Cannes.

Budskabet til de udenlandske investorer vil ligne det, han er kommet med de foregående år.

»Danmark har et stabilt marked. Der er ingen tvivl om, at der er nogle spændinger i Europa, som gør, at Sydeuropa godt kan få sine udfordringer. Så et nordisk marked med en stabil økonomi og et godt finansieringssystem – det er det, investorerne skal købe ind i,« slutter Peter Winther.

køb, køb, køb

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen