Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

NCC: Underleverandører skal indgå partnerskaber

NCC-koncernen tror ikke frafaldet i branchen vil forbedre marginalerne. Derimod må underleverandørerne være i stand til at indgå i et langsigtet samarbejde.

Det er ikke blot ordrer her og nu, de mindre virksomheder kan gå glip af, hvis de ikke kan stille med bankgarantier. Det kan også være langsigtede og indbringende partnerskaber.

NCC lægger f.eks. vægt på, at deres samarbejde med forskellige underleverandører skal række længere end til blot et enkelt projekt. Derfor vurderer man også de mulige partnere ud fra deres langsigtede holdbarhed på forskellige parametre. Et af dem er naturligvis økonomien.

- Man kan sige, at hvis situationen lige nu er, at en virksomhed har svært ved at stille sikkerhed, så bringer det tvivl om partnerskabet på langt sigt. Det er et termometer, der går lige ind midt i stegen, som adm. direktør Torben Biilmann udtrykker det.

Til gengæld mener han det er mindre vigtigt for branchens marginaler, at der bliver tyndet ud i underskoven af virksomheder. Den danske byggebranche er alligevel så atomiseret, at konkurrencen altid vil være hård under lavkonjunktur.

Mere effektivisering

NCC mener derimod, at det er en effektivisering af byggeriet, der skal bringe marginalerne på ret køl igen. Effektiviseringen skal komme ved dels ved i højere grad at bruge standardløsninger i bygningernes skjulte strukturer, dels netop ved et større samarbejde - både med kunderne og med de virksomheder, man samarbejder med i byggeprocessen.

På den måde kan man undgå de fejl, som det bag-efter kan koste dyrt at rette op på igen. NCC har erfaret, at man på den front sparer op til tre procent ved partnering-modellen i forhold til traditionelle udbudsmodeller.

- Vi må forudse, at der fortsat vil være pres på priserne, også når konkjunkturerne vender. Det er også sjovere at få bedre marginaler ved at spare på omkostningerne til fejl end ved blot at hæve priserne, siger Torben Biilmann.

 




Markedet lige nu