Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Monsterregn vil give stort opsving

Oversvømmelserne fra weekendens regn betyder opsving for kloakmestrene. Forbrugerne er nødt til at forholde sig til klimaforandringer.

1 Kommentar

- Der er mange, der ringer. Vi var ude hele lørdag nat og søndag morgen. Vi kan ikke tage mere ind nu, så meget har vi, fortæller Diana Hansen fra City Kloakservice i København. Lørdagens voldsomme regn – populært kaldet monsterregn – har skabt travlhed.

Og det er ikke kun City Kloakservice, der mærker til de oversvømmede veje, viadukter og ikke mindst kældre. Det fortæller Nils Lygaard, teknisk konsulent i brancheforeningen TEKNIQ.

- En masse af vores medlemmer må kunne mærke her mandag morgen, at forbrugere har behov for hjælp, siger han.

Regn giver opsving

Hos City Kloakservice forventer man ikke en langsigtet profit, når først kældrene er tømt. Det gør man til gengæld i TEKNIQ, som mener at regnskyl som det i weekenden giver forbrugerne anledning til at overveje pumpebrønde, omfangsdræn og alarmsystemer.

- Vi må forvente et rimeligt stort opsving, lige efter man har overstået den slags hændelser, som i lørdags. Som vi alle sammen har bemærket sker der nogle klimatiske ændringer - der er nogle ordentlige regnskyl. Og det er man som forbruger nødt til at forholde sig til, siger Nils Lygaard.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Stort opsving ?

Spis nu lige brød til...............

Men huse der ligger højt, er vel lige blevet den halve million dyrere, som de lavtliggende lige har tabt !




Markedet lige nu