Monberg & Thorsen opjusterer

Både Dyrup og MT Højgaard klarer sig bedre end ventet, og det får moderselskabet Monberg & Thorsen til at opjustere resultatforventningerne.

Monberg & Thorsen opjusterer sine forventninger til 2009-resultatet, fordi begge koncernens datterselskaber har klaret sig bedre, end ledelsen havde forudset.

Efter opjusteringen venter Monberg & Thorsen at nå et overskud på 100 millioner kroner i 2009, hvilket er dobbelt så meget, som ledelsen tidligere har ventet. De gode nyhed kan først være kommet med december-tallene for virksomheden, for de tidligere forventninger stammer fra sidst i november.

Monberg & Thorsen ejer 46 procent af entreprenørkoncernen MT Højgaard, som fik et overskud på 300 millioner  kroner i 2009, hvilket er mere end budgetteret.

Desuden ejer Monberg & Thorsen malervarefabrikanten Dyrup, og her er "det primære resultat lidt bedre end tidligere udmeldt" ifølge ledelsen.

 



Markedet lige nu