Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Moms-regler trækker byggebeskæftigelse op

Beskæftigelsen i byggesektoren steg i fjerde kvartal 2010.

Momsen på byggegrunde kan have haft sin positive indflydelse på byggeriets beskæftigelse i de sidste måneder af 2010, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Den 1. januar i år blev der indført moms på byggegrunde, og det fik mange til at igangsætte byggerier inden da. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nu, at beskæftigelsen inden for nybyggeriet er steget med 3,3 procent i fjerde kvartal 2010 i forhold til samme periode i 2009.

- Fremgangen kan skyldes de nye momsregler, hvor flere byggerier er sat i gang. I alt har vi noteret en fremgang på 900 beskæftigede fra fjerde kvartal af 2009 til fjerde kvartal 2010, og vi forventer, at momsreglerne kan være årsagen. For vi undrede os en del over fremgangen, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri.

Han peger dog også på hele markedet for reparation, hvor beskæftigelsen er steget 6,9 procent eller fire procent, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen er steget med 0,8 procent fra tredje til fjerde kvartal 2010, når der tages forbehold for sæsonudsving.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu