Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Milliardplan for fjernvarme udløser jobfest i byggeriet

En ny plan for fjernvarmen i Danmark lægger op til investeringer på 70 milliarder kroner de næste ti år. Størstedelen går til små og mellemstore firmaer.

Når klimaminister Lykke Friis (V) onsdag kl. 14.30 taler ved et pressemøde på Christiansborg, er det samtidig startskuddet til investeringer over de næste ti år på 70 milliarder kroner i at udbygge og optimere det danske fjernvarmenet. Det svarer til 7000-8000 job.

På mødet fremlægges Varmeplan Danmark 2010 - en rapport, som viderefører arbejdet og beregningerne fra en tilsvarende varmeplan for to år siden. Bag de hundredevis af sider med anbefalinger, tekniske vurderinger og bilag står ingeniørkoncernen Rambøll og forskere ved Aalborg Universitet samt brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.

Planen vil over en årrække sende titusinder af olie- og naturgasfyr på pension, udbrede fjernvarmen, installere varmepumper i boliger på landet, forbedre effektiviteten i selve fjernvarmesystemt og gøre energiproduktionen på varmeværkerne mere miljøvenlig.

Den første tiårige fase omfatter skønnede investeringer på 70 milliarder kroner. En stor del af pengene skal gå til at udvide de eksisterende fjernvarmenet og koble kunder med naturgas på - det er typisk opgaver, som bliver udført af mindre anlægsentreprenører og installatører. Planen er at øge fjernvarmens andel af den samlede hjemlige opvarmning af bygninger fra nu cirka 50 procent til 65 procent.

Et andet element er at øge omfanget af solvarmeanlæg fra i øjeblikket cirka 100.000 kvadratmeter til fire millioner kvadratmeter - et samlet areal svarende til 550 fodboldbaner med varmepaneler. Planen lægger også op til forsøg med større anlæg med geotermi eller jordvarme.

Læs fra evb.dk: Dansk solvarme runder 100.000 kvadratmeter

De næste faser - fra 2020-30 og 2030-50 - er der ikke sat beløb på endnu, men her skal arbejdet intensiveres med at udfase naturgassen, optimere fjernvarmedriften, indføre miljøvenlige varme i flere boliger på landet og den centrale varmeproduktion endnu mere miljøvenlig og CO2-neutral. Blandt andet skal de centrale solvarmeanlæg op på otte millioner kvadratmeter og individuelle anlæg i boliger op på samlet to millioner kvadratmeter.

Varmeplan Danmark 2010 sætter tal og anbefalinger på mange af de overvejelser, der allerede længe har været i varme- og energibranchen - og som ErhvervsBladet beskrev i sit ugemagasin 25. marts i år.  Senere på måneden ventes VK-regeringens klimakommission at barsle med en rapport med anbefalinger om blandt andet den overordnede energiforsyning herhjemme.

Læs: "Milliarder i overset marked for fjernvarme" (kun for abonnenter)

Som ErhvervsBladet løbende har beskrevet, er en lang række kommuner i gang med at udbygge deres fjernvarme og omlægge naturgasområder til fjernvarme.

Læs flere artikler fra evb.dk om fjernvarmeudbygninger:

Høje-Taastrup udbygger fjernvarme for 70 millioner

Køge vil etablere fjernvarme for 650 millioner

Nordsjælland udbygger fjernvarme for 300-400 millioner

Fjernvarme til halv milliard giver nye job (Gladsaxe)

 




Markedet lige nu