Del : SMS
Berlingske Business

Milliardbyggerier på vej i Lyngby

21buskanalhusene.jpg
Kanalvejsprojektet er et andet af de nye, store projekter i Lyngby.

Selv om Lyngby-Taarbæk kaldte sig »fuldt udbygget«, skal indbyggertallet op de kommende år. Der er vedtaget byggerier for milliarder, og flere er på vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Kommunen er i realiteten fuldt udbygget.«

Dét fastslog kommuneplanen for Lyngby-Taarbæk i 2009, men siden er der kommet andre boller på suppen i den nordkøbenhavnske forstadskommune med 53.500 indbyggere, som ifølge kommunaldirektør Tim Andersen gerne skal blive til 60.000 om ti år.

Med den kommende letbane og DTU, det store tekniske universitet i Lundtofte, som nogle af løftestængerne har kommunen vedtaget strategien »Vidensby2020«, og flere milliardstore byggeprojekter har allerede vist sig.

Se grafikken: Lyngby i milliard-byggeboom

Nyhedsbrev

Bliv tilmeldt Berlingske Business-nyhedsbrev om ejendomme og byggeri. Klik her.

Ramt af granatchok

Strategien blev lagt i kølvandet på det granatchok, som opstod, da ingeniørkoncernen Rambøll for få år siden droppede sit hovedsæde på to adresser i Virum og rykkede til Ørestad.

»Rambøll blev et wakeup-call, og Lyngby havde nok haft det for godt i mange år. Vi er en stor handelsby og en grøn kommune med mange store rådgivervirksomheder,« siger Tim Andersen.

De eksisterende styrkepositioner skulle med den nye strategi udbygges med, at universitetet er en vigtig del af byen, som samtidig har mange borgere med høj uddannelse, faktisk tre gange så mange som landsgennemsnittet.

Desuden skal den kommende letbane langs Ring 3 gøre det lettere at komme til og fra Lyngby, der i forvejen har motorveje, S-tog og en lille lokalbane. Letbanen får to-tre stationer i det centrale Lyngby og tre-fire stop på det langstrakte DTU-areal. Banen har forventet åbning i 2020, men måske kan deletaper være klar tidligere.

Vokseværk på Sletten

De største byggeplaner udfoldes på Lundtoftesletten, hvor DTU både får flere studerende og ansatte, blandt andet fra forskningsenheder, der er lagt sammen med det tekniske universitet.

»Vi har i mange år haft høj vækst og kan ikke være i de eksisterende bygninger. Vi har bestyrelsesgodkendte og finansierede projekter for 4-4,5 milliarder kroner, og langt det meste skal bygges inden for tre-fire år,« siger universitetsdirektør Claus Nielsen.

Det største enkeltprojekt på 1,2 milliarder kroner samler fra 2016 flere enheder i et stort kompleks med eksempelvis fødevareforskning.

Ydermere arbejder DTU med en hvidbog, en slags rullende ønskeliste, på i øjeblikket cirka halvanden milliard kroner. Med Claus Nielsens ord er det dyrt at være et internationalt førende teknisk universitet, hvor der hele tiden dukker ny infrastruktur op, altså nye forskningsteknikker og nye krav til udstyr og laboratorier.

Studenter i centrum

DTU og rådhuset har desuden indledt et samarbejde om at finde husly til det stigende antal studerende og forskere. Det første udslag viste sig, da Danica Pension i foråret lancerede det såkaldte Kanalvejsprojekt på 1,2 milliarder kroner med blandt andet 300-400 boliger lige nord for Lyngby Storcenter.

DTU, kommunen og rådhuset har derudover opstillet et mål om at skaffe 1.500 boliger inden for fem år og med et budget på en milliard kroner – heraf forventeligt en god sjat fra fonde. De 1.200 boliger skal være nybyggeri, mens 300 lejligheder skal fremskaffes inden for den eksisterende boligmasse, især i områdets mange almene boligblokke.

En del af de nye studieboliger skal bygges i centrum, så handelsstrøgene får mere liv og leben.

»Det lyder fornuftigt. Lyngby har en fornuftig logistik, og højtuddannet arbejdskraft er vigtig, fordi det kan blive en mangelvare, men Lyngby kan let forfalde til at være en soveby,« siger Jørgen Jørgensen, direktør i mæglerhuset EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Vækst i virksomheder

Lyngby-Taarbæk har også selv byggeplaner – det nedslidte stadion og andre idrætsanlæg er ved at blive opgraderet, og der er planer om at udvide rådhuset.

Men først og fremmest skal nye virksomheder tiltrækkes, gerne nogle som kan have fordel af et DTU i nærheden.

Danicas Kanalvejsprojekt omfatter således også et nyt, samlet Microsoft-hovedsæde med 900 ansatte. Andre steder i det centrale Lyngby har PFA Pension udvidet et af sine udlejede kontorhuse, ligesom to store Mærsk-arbejdspladser er på vej – det byggeri kan dog blive kompliceret af, at projektmageren, Sjælsø Gruppen, fredag kom under konkursbehandling.

Lige syd for Lyngby Storcenter vil Danica og SEB Pension investere en lille milliard i et butikstorv med kontorer og boliger.

21busbymidteinde.jpg

Kommunen har desuden store brakliggende arealer ved Helsingørmotorvejen, blandt andet i en bræmme mellem DTU og motorvejen; arealet var i sin tid udlagt til et muligt baneprojekt. Det blev dog aldrig til noget, og med letbanen bliver arealerne snart stationsnære, påpeger kommunaldirektør Tim Andersen:

»Det bliver den næste bølge. Vi vil gerne tiltrække store, internationale, videnstunge virksomheder, der har fordel af at ligge tæt på DTU, ligesom Microsoft inde i byen. Vi tror på, at noget kan vise sig, og vi har sonderinger i gang.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere