Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Malmø overhaler København på byggefronten

Efter at København gennem en årrække har haft teten i henseende til udbygning, er det nu Malmø, der trækker det tunge læs med boligpriser som før finanskrisen.

Rollerne er på vej til at blive byttet om mellem de to sider af det, der tilsammen udgør Øresundsregionen.

Gennem de gode år er det især København, der har blomstret, med masser af nybyggeri og ejendoms- og boligpriser, der kun syntes at kende en vej: opad. Det var som bekendt en illusion, og nu giver al nybyggeriet anledning til en overkapacitet, der har sendt både ejendoms- og byggebranchen ud i en langvarig krise.

Men på den svenske side, i Malmø og omegn, har man været langt hurtigere til at genvinde fodfæstet. Her var man ikke i nær samme grad oppe at ringe i højkonjunkturen, og for eksempel forsvandt arbejdsløsheden aldrig, som den gjorde i Danmark. Til gengæld blev prisniveauerne heller ikke presset så meget op, og det kommer nu svenskerne til gode.

- I København er boligpriserne for eksempel faldet med 35 procent. I Malmø faldt de kun med ti procent, og det tab er allerede indhentet igen, fortæller Anders Olshov, direktør i Øresundsinstituttet.

Fremgang i Sverige

Øresundsinstituttet var tirsdag i sidste uge vært for en konference om ejendomsmarkedet i Øresundsregionen. Her var der helt naturligt fokus på konjunktursituationen, og dagen blev indledt med oplæg af Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og fra Nordeas svenske cheføkonom Annika Winsth.

- Det var tydeligt, at det var helt forskellige historier, de fortalte. Mens der i Sverige er optimisme og fremgang, kæmper Danmark stadig med at komme ud af krisen, siger Anders Olshov.

Malmø ligger i forvejen lunt i svinget, relativt til Sverige. Set fra vest, fra København, har udviklingen måske nok været lidt bleg gennem højkonjunkturen. Men set fra nord, fra Stockholm, har billedet været et andet. Blandt andet Øresundsbroen har været en betydelig vækstdriver for Skåne, og beskæftigelsen vokser 50 procent hurtigere, end den gør i resten af Sverige.

Det har, ifølge Anders Olshov, givet anledning til det omvendte problem af det danske. Der er et efterslæb på kapaciteten, og selv om det er dæmpet af den internationale krise, er der er en stribe store nybyggerier på vej. Det gælder både kontorbyggerier, storcentre og en kæmpeinvestering på 1,2 mia. euro til forskningsinstitutionen European Spallation Source, der skal placeres ved universitet i Lund.

Svært at samle region

Alt dette vil man så kunne betragte fra den danske side, hvor der alene i Ørestaden, blot en halv time med toget fra Malmø, er masser af ledige kvadratmeter til virksomheder, der mangler.

Et forhold der endnu engang sætter en streg under, hvor svært det er at gøre Øresundsregionen til en samlet enhed - i hvert fald på ejendomsområdet.

- København og Malmø bliver bundet sammen af blandt andet Øresundsbroen og det, at der i begge byer er metrobyggerier på vej. Men netop på ejendomssiden er det svært at gøre det til et sammenhængende hele, fordi reglerne og markederne er så forskellige, siger Anders Olshov.

Han peger blandt andet på, at mens det svenske ejendomsmarked er præget af stor likviditet og transparens, er det danske marked mindre gennemsigtigt og præget af langsigtede investorer, der holder på ejendommene, når de først én gang har købt dem. Det gør det svært for internationale investorer at få fodfæste.

KLP på begge sider

Det norske ejendomsselskab KLP Ejendomme er blandt dem, der har trodset vanskelighederne og investerer både i København og Malmø. Selskabet ejer blandt andet to nye ejendomme på Arne Jacobsens Allé i Ørestaden, og der er planer om en tredje på Kay Fiskers Plads ved siden af Ørestad station.

Lokalerne er primært lejet ud til store virksomheder med et internationalt marked og/eller internationalt ejerskab.

I Malmø har KLP investeret i en hotelejendom med 240 værelser.

Søren Risager er dansk direktør i KLP Ejendomme. Han oplever ikke udpræget, at potentielle lejere ser København og Malmø som et hele. Men på den anden side advarer han mod at fokusere for meget på forskellighederne.

- En del af det handler om, at man ikke ser det som »vi og de«. Blandt de ca. 1.200 mennesker, der arbejder i vores ejendomme, er ca. 300 svenskere, som pendler over broen. På den måde hænger regionen godt sammen, siger Søren Risager, der mener, at den nuværende situation ikke bør få danskerne til at trække sig ind i sig selv, for eksempel ved kun at fokusere på kontorlokaler i indre by, selv om mange opfatter dem som attraktive.

- Mit synspunkt er, at hvis København skal udvikle sig erhvervsmæssigt i konkurrencen med Malmø, skal vi satse på at tiltrække fremtidens virksomheder. De efterspørger først og fremmest effektivitet og fleksibilitet. Ofte er det lig med nye ejendomme, og når man lægger det sammen med behovet for nærheden til lufthavnen, har jeg umiddelbart svært ved at se, at det kan lade sig gøre på andre måder end ved at blive ved at udvikle Ørestad, siger Søren Risager.

 




Markedet lige nu