Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Luksusbolig solgt for 1,1 mia. kr.

En tre-etages penthouse lejlighed i luksuskomplekset One Hyde Park i London bliver den dyreste nogensinde solgt i Storbritannien.

En anonym køber, der handlede via advokater i Ukraine, har erhvervet to lejligheder i det nyopførte luksuskompleks One Hyde Park i London og lagt dem sammen til en lejlighed på i alt 2.300 kvadratmeter fordelt på tre etager.

Penthouse-lejligheden indeholder blandt andet en vinkælder, og giver adgang til roomservice på nærvedliggende Mandourin Oriental hotel.

One Hyde Park er opført af udviklingsgruppen the Candy Brothers, som indehaves af brødrene Nick og Christian Candy. Selskabet har spcialiseret sig i eksklusive ejendomsprojekter. Og komplekset er  i dag den dyreste ejendom i Storbritannien, med en samlet salgsværdi på 8,1 mia. kr. fordelt på 45 lejligheder, oplyser Nick Candy til The Guardian. Gennemsnitsprisen er altså svimlende 185 millioner danske kroner.

- Ingen andre har opnået dette - ikke kun i London, men i hele verden, udtaler Nick Candy til The Guardian.

Salget på 1,1 mia. kr. til den anonyme køber blev aftalt for flere år siden, men er først nu blevet registeret i Land Registry. Lejlighederne blev købt som en tom skal, og den nye ejer har brugt cirka en halv mia. kr. på at indrette den. 

-trichs

 




Markedet lige nu