Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Liberalisering af detailhandlen fusede ud

Lidl

Venstres vision om at give detailhandlen større muligheder for at åbne butikker uden for bykernerne er babaret meget ned under høringsfasen. Det forslag til planlov, der nu bliver forhandlet i Folketinget, giver ikke de store aktører anledning til væsentlige ændringer i forretningsplanerne.

Ejere af detailhandelsejendomme i de større byer kan ærgre sig eller ånde lettet op – alt efter perspektivet: Den gennemgribende liberalisering af detailhandlen, som Venstre havde lagt op til, før partiet fik følgeskab i regningen af LA og de konservative, er efter høringsfasen skrumpet ind til stort set ingenting. Det fremgår af det udkast til planlov, der blev fremlagt forrige uge.

Detailhandelsejendomme er et populært investeringsmål for såvel private som professionelle investorer, fordi der antages at være et mere eller mindre uændret behov for dem i både gode og dårlige tider.

Planloven kunne dog have rokket båden og givet nogle ejendomme bedre vilkår og fjernet grundlaget for andre. Men den effekt ser altså ud til at være meget beskeden.

”Der er ikke noget i lovforslaget, som vi kender til det, der i nævneværdig grad vil påvirke vores aktiviteter, hverken med større, mindre eller flere butikker,” siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

En tilsvarende melding kommer fra Dansk Supermarked. ”Generelt forholder vi os løbende til det aktuelle plangrundlag i forhold til vores lokationer. Men aktuelt planlægger vi ikke nogen konkrete ændringer,” skriver kommunikationsdirektør Mads Hvidtved Grand i en mail til Business Ejendomme.

Ingen hypermarkeder

En af liberaliseringens kritikere har været direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd, der i sin medlemskreds har kæder som Spar, Rema1000 og 7-Eleven. Han er glad for, at der efter alt at dømme ikke kom det store ud af det alligevel.

”Allerede det politiske forlig betød, at der ikke kommer flere hypermarkeder, og man fastholder grænsen på 1200 kvadratmeter for de enkeltstående butikker. For os var det måske stadig ikke tilfredsstillende, men det var heller ikke så slemt, som vi kunne have frygtet. Og når vi så ser udmøntningen af aftalen (i lovforslaget, red.), fremgår det klart af bemærkningerne, at man ikke kan misbruge aflastningscentrene til at lave store dagligvarebutikker uden for de mellemstore byer. Det var den største af de bekymringer, vi havde tilbage,” siger John Wagner

Aflastningscentre betegner områder, som kommunerne kan udlægge til at supplere detailhandlen i bykernerne, som planloven ellers overordnet beskytter.

Butikker langs indfaldsveje

Visionen i det første udkast til lovændringen var, at den mulige størrelse af detailhandelsbutikker i aflastningscentre skulle øges fra 1200 kvadratmeter til 2000 kvadratmeter.

Men den enes vision er den andens rædselsscenarie, og kritikerne frygtede, at så store butikker ville resultere i, at meget store dele af detailhandlen blev flyttet ud til indfaldsvejene, mens bykernerne døde stille ud. Sådan er mønstret i vidt omfang i Sverige.

Men grænsen blev altså holdt på 1200 kvadratmeter, dog med nogle tekniske justeringer, og for John Wagner er det nok så vigtigt, at der er lagt regler ind, som gør det svært for kommunerne at snyde på vægten, hvis de ønsker at gå i den svenske retning for så vidt angår detailhandlen. Det er således et krav til aflastningscentre, at de også skal give plads til udvalgsvarebutikker.

En anden ændring fra det oprindelige forslag er bibeholdt: Detailhandelsbutikker i bykernerne vil kunne gå op til 5000 kvadratmeter, mod i dag 3500 kvadratmeter. John Wagner forventer dog ikke, at det vil blive brugt af mange, for nethandlen har betydet, at store butikker som Føtex og Bilka tværtimod har fået plads til overs på de arealer, hvor de har udvalgsvarer som tøj og elektronik.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen