Del : SMS
Berlingske Business

Lejere presser den europæiske ejendoms branche

tomme
Efterspørgslen efter kontorlokaler vil fortsat være lav de næste par år, viser en dugfrisk undersøgelse fra Colliers International.

Udflytninger og nye kontorformer, der kræver mindre plads, vil i de kommende år være et stort tema for europæiske virksomheder, viser rapport fra Colliers. Dermed vil efterspørgslen efter lokaler blive reduceret, selv om konjunkturerne bliver bedre. Danske udlejere slipper nådigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv hvis den europæiske økonomi omsider begynder at komme op i gear, skal ejendomsbranchen ikke forvente, at trængselstiderne for dens vedkommende er overstået i denne omgang. Det fremgår af den nyligt offentliggjorte analyse European Office Occupier Suvey 2013 fra Colliers International.

De europæiske lejere er blevet spurgt til deres planer for de kommende to år. Planlægning i sig selv er naturligvis taknemmelig, men hvis lejerne sætter handling bag deres ord, vil de i meget markant grad indskrænke deres anvendelse af kontorarealer i de kommende år.

Det vil, isoleret set, reducere behovet for kontorlokaler, og dermed presse lejepriserne, og i næste led værdien af ejendommene.

Hele ni ud af ti lejere planlægger med, at de inden for de kommende to år vil ændre arbejdsformerne, så de sparer kontorplads. Næsten alle, der svarer sådan, vil eksperimentere med at lade medarbejdere dele kontorpladser, og over halvdelen vil også fremme hjemme- og fjernarbejdspladser.

Store indskrænkninger – få udvidelser

Nok så alvorligt for udlejerne er det, at der er en klar tendens til, at lejerne vil satse på færre europæiske kontorer i de kommende år. Over 45 procent planlægger at indskrænke deres tilstedeværelse i Europa, f.eks. ved at lukke kontorer i visse lande, mens kun 23 procent planlægger at udvide tilstedeværelsen. De offensive planer kommer i stedet oversøiske destinationer, særligt i Asien, til gode.

Peter Lassen, direktør i Colliers, vurderer dog, at netop de danske udlejere ikke har så meget at frygte som deres kolleger rundt omkring i Europa. Bl.a. fordi der allerede er sket store tilpasninger over de forløbne kriseår.

»Min fornemmelse er, at niveauet har stabiliseret sig. Det er meget dyrt at flytte, så med mindre virksomhederne ikke kan blive enige med deres udlejere, vil de prøve at indrette sig anderledes i de eksisterende lokaler. Og vi har set, at udlejerne i Danmark er ret dygtige til at holde på deres lejere. Der er tiltag i gang, allerede inden de her ting kommer til udtryk,« siger Peter Lassen, der tilføjer, at Danmark også er præget af en anden kultur omkring indretning af arbejdspladser, end man kender i andre lande.

»Hvis du ser i f.eks. London, sidder man i otte rækker fra vinduet. På det punkt er vi lidt forvænte i vores del af verden,« siger han.

Tryghed og fleksibilitet

Jeudan er en af de store udlejere, der har fingrene på pulsen i forhold til lejere i Danmark. Efter en markedsundersøgelse har selskabet konkluderet, at det med at klemme sig sammen på et mindre areal, for dermed at spare nogle kvadratmeter væk, ikke er det store tema. Den usikre økonomiske situation spiller ind på andre måder. Bl.a. synes lejerne at være utrygge ved, om deres udlejere nu også klarer skærene.

Tryghed vejer tungt

»Når vi spørger virksomhederne, hvad de efterspørger, så er det vigtigste tryghed og fleksibilitet. Trygheden består i, at deres leverandørlokaler også er der om 12 måneder, og at de får den samme betjening hele vejen igennem, på et højt niveau. Det var ikke noget, man spurgte til for fem år siden. Fleksibilitet betyder, at man ikke binder sig. Det er vigtigt at kunne up- og downscale, så man om hurtigt kan f.eks. halvere eller fordoble sit areal, alt efter, hvad der senere viser sig at være behov for,« siger administrerende direktør Per Hallgren.

»Men,« tilføjer han, »vi oplever sjældent det med, at tre medarbejdere skal dele et skrivebord. Vi hører om det engang imellem, men det er på ingen måde nogen trend. Der er dog nogle, der gerne vil have adgang til fællesfaciliteter, som kantine og reception.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere