Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kunsten at arbejde i et storrumskontor

05BUEFOTO-113627.jpg
Enkle regler kan gøre arbejdslivet i et storrumskontor meget nemmere. Men det er langtfra alle, der har dem.

Flere og flere går over til storrumskontorer. Men det indebærer en risiko: Hvis man ikke tænker det ordentligt igennem, risikerer man, at medarbejderne ikke trives.

Riv om ikke murene, så dog væggene ned.

Det er gennem de seneste årtier blevet mottoet for mange virksomheder, som har fået bygget de klassiske enkeltmandskontorer om til storrumskontorer.

Der er da også solide argumenter for at gøre det. Det sparer plads, det giver fleksibilitet, og det virker i det hele taget som en logisk løsning i en tid, hvor mange lægger en stor del af deres arbejde i hjemmet, og hvor der ikke længere er behov for lange reoler til ringbind og opslagsværker.

Men der er også ulemper: Langtfra alle bryder sig om at arbejde i et storrum. Det mærker man tydeligt i fagforeningen HK.

»Når vi måler på, hvad medlemmerne ringer og klager over, er det ikke lige det her, der bonner ud. Når vi derimod spørger, hvad der er vigtigt for dem, for eksempel op til overenskomstforhandlinger, er det helt tydeligt, at støj i storrum er noget af det, som bliver pointeret, og som har betydning i hverdagen,« siger politisk rådgiver Kristina Holtoug Seehuusen.

skrivebord
For abonnenter LÆS MERE : Dit personlige skrivebord takker af

Mange sanseindtryk

»Støj« er måske ikke det rigtige ord. I hvert fald har Arbejdsmiljøweb, der bliver drevet i et samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, i sine vejledninger valgt at bruge ordet »forstyrrelser« i stedet.

For det er overordnet dét, det handler om: I et storrum er der masser af sanseindtryk, og det gælder ikke kun, at man dårligt kan undgå at følge med i kollegernes samtaler. Opmærksomheden kan også blive afledt af for eksempel folk, der går forbi, eller af synsindtrykket fra en gruppe kolleger, der samler sig til et møde og hilser på hinanden.

En del af disse problemer kan man reducere ved indretningen, for eksempel med afskærmning. Men Arbejdsmiljøweb foreslår også, at man bliver enige om nogle »leveregler«, og de konkrete forslag fortæller i sig selv en historie om, hvor meget af de ansattes energi det kan kræve at skulle dele kontor med 50 eller 100 kolleger.

En mulig leveregel er således, at telefoner kun må ringe en gang, og det ved lav lydstyrke. En anden at man ikke må spørge en kollega om noget, man hurtigt selv kan finde ud af. En tredje at man aftaler signaler, der skal træde i stedet for ofte stillede spørgsmål. En fjerde at man skal sidde ned, når man taler sammen.

05BUEFOTO-113903.jpg

Følsomt indeklima

Det bliver heller ikke bedre af, at virksomhederne ikke altid er opmærksomme på, hvornår de skal holde op med at presse citronen og klemme flere sammen i et storrumskontor.

»Lejerne kommer med et ønske om, hvordan de gerne vil sidde. Det sker tit, at vi siger til dem, at de ikke kan opnå en god indeklimastandard, hvis de stiller skrivebordene så tæt, som de ønsker – det er ofte med ned til 5-6 kvadratmeter pr. medarbejder. For at man overhovedet skal kunne tale om et fornuftigt indeklima, skal man have 10-15 kvadratmeter pr. medarbejder,« siger Hans Andersen, der er chef for energi og indeklima i ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, som gennemfører forbedringer af indeklimaet i eksisterende lejemål og sikrer optimalt indeklima i nye lejemål. Når DEAS og lejeren har talt sig til rette om indretningen, vil de tekniske installationer bliver tilpasset den. Og man indtænker en fleksibel løsning, der kan håndtere, at der på sigt kan blive møbleret om.

»Det er videnskabeligt bevist, at det er ekstremt individuelt, i hvilket indeklima man føler sig tilpas. Den ene person vil gerne have 20 grader, og den næste vil gerne have 24 grader. Det er en udfordring, som man løbende skal arbejde med og tænke ind i indretningen af nye lokaler,« siger Hans Andersen.

Han understreger, at de tekniske installationer virker som projekteret efter en indkøringsperiode. Men brugerne vil alligevel kunne opleve, at indeklimaet ikke lever op til deres ønsker, hvis de har et andet behov end det gennemsnitlige.

Ny ejendomsvurdering udskydes yderligere

Fokus på opgaverne

Trods problemerne er det ikke sådan, at HK generelt er imod storrumskontorer. Organisationen anerkender, at formen har sine fordele for virksomhederne.

»Vores vinkel på det er i stedet, at for at det skal blive en succes, er det vigtigt, at der er fokus på, hvilke opgaver der skal løses i lokalerne. Formen, hvor man ikke har en fast plads, kan være meget velegnet, når de ansatte er ude af huset en stor del af tiden. Men det er ikke sikkert, at den er egnet til regnskabsmedarbejderen, der sidder der hver dag, eller til et større team, der skal arbejde tæt sammen i længere tid,« siger Kristina Holtoug Seehuusen.

»Det er derfor vigtigt at inddrage medarbejderne i hele processen. Folk har jo forskellige behov og interesser, og det er medarbejderne, der har en viden om, hvad der er brug for,« tilføjer hun.

Kristina Holtoug Seehuusen fornemmer også, at tendensen i nogen grad er på vej i den modsatte retning. Ikke sådan, at man går tilbage til enkeltmandskontorer, men sådan at man i højere grad deler etagerne op, således at der ikke sidder flere end otte-ti ansatte i hvert kontor.

Det er blandet andet en tese om, at storrumskontorerne giver højere sygefravær, der får virksomhederne til at eksperimentere.

05BUEFOTO-113604.jpg

Dårligt arbejdsmiljø forstærkes

En særlig feature ved storrumskontorer er, at de gør den sociale dynamik i virksomheden ekstra betydningsfuld.

På mindre kontorer kan medarbejderne nøjes med at forholde sig til nogle få nære kolleger, og om man kan lide hinanden eller ej, så kan man dog finde en omgangsform. I et storrum, hvor mange dårligt taler med hinanden, bliver det derimod vigtigt, hvem der formelt eller uformelt har magt:

Hvem har i praksis faste pladser, selv om sådanne formelt ikke findes? Og hvem kan tillade sig at tale højt uden at blive tysset på?

Arbejdsmiljøweb pointerer da også, at når der er klager over for eksempel støj i storrumskontorer, og man undersøger problemet nærmere, viser det sig, at hunden i virkeligheden ligger begravet et andet sted:

Problemet er ikke støjen eller forstyrrelserne i sig selv. Problemet er, at folk omgås hinanden på en dårlig måde. Altså at der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

lars christoffersen

Få klager til Djøf

Betydningen af magt og status i et storrumskontor er måske også årsagen til, at økonomernes og juristernes forbund, Djøf, oplever sagen meget anderledes, end HK gør. Djøf får meget sjældent henvendelser fra medlemmerne om den slags spørgsmål, oplyser pressechef Torben Gross.

»Vores oplevelser er, at man på langt de fleste arbejdspladser taler sig til rette om den bedst mulige indretning af arbejdspladsen. Med stadig mere fleksibilitet i arbejdslivet, med hjemmearbejde og færre papirbunker, sagsmapper med videre er der udbredt forståelse for, at man ikke alle steder har brug for enkeltmandskontorer, og at man måske kan udnytte de dyre kvadratmeter mere optimalt,« siger Torben Gross.

Mandag - overvågning
For abonnenter LÆS MERE : Virksomheder vil i seng med medarbejderne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen