Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

K/S skaber likviditet - men regningen kommer senere

De såkaldte timandsselskaber henvender sig første og fremmest til formuende og personer med høj indkomst. Ofte

er den nedre grænse for deltagelse i timandsprojekter 600.000 kr. i årlig indkomst.


For at deltage i et af EjendomsInvests

projekter i Finland måtte investorerne ved juletid have ikke mindre end 900.000 kr. op af lommen for at deltage.


De store

kapitalkrav hænger sammen med, at investorerne skal kunne udnytte de skattemæssige fradrag i topsskatten, så fradraget

får mest mulig værdi.


Investeringsselskaberne slår på, at såfremt der er god økonomi i en ejendom

kan gælden hurtigt nedbringes. Derved vokser opsparingen. I et timandsselskab, kan reglerne for bygningsmæssige afskrivninger

anvendes, hvilket er forudsætningen for at få lod og del i de store skattefradrag, der er et af de væsentligste

incitamenter for de fleste investorer.


Den øjeblikkelige skattebesparelse giver fri likviditet nu og her, men skatten

forvinder ikke som dug for Solen. Afskrivningerne på ejendommen fratrækkes driftsresultatet, og projektet får et

negativt skattemæssigt resultat den første række år. Ejerkredsen opnår en løbende skattebesparelse

i de første år, og når ejendommen sælges kommer der normalt et provenu til udbetaling. Fra dette provenu

fratrækkes den udskudte skattebetaling.



Det kan gå galt

Der er flere ting i den nævnte anpartsselskabskonstruktion,

der kan gå galt.


Indtægterne på en ejendom - især lejeindtægter er ikke 100 pct. sikre. Desuden

kan investorere indimellem komme ud for, at de hæfter for mere end de har indbetalt. Visse af udbyderne i branchen er heller

ikke helt fine i kanten. Omkring årsskiftet er der normalt en række mindre seriøse udbydere af anparter, der byder

sig til med projekter, som ikke har udsigt til en fornuftig indtjening. Det kan være farligt ikke at se sig for, lyder det fra

flere aktører i ejendomsbranchen.



Jura og skat

Timandsprojekterne er normalt skruet sammen efter følgende

model:


Ejerkredsens juridiske rammer er normalt et kommanditselskab K/S - dvs. en selskabsform, hvor kun én af deltagerne,

komplementaren, hæfter fuldt ud for selskabets gæld, mens de øvrige, kommanditisterne, kun hæfter i begrænset

omfang.


Ofte er komplementaren et anpartsselskab, således at også komplementarens hæftelse i realiteten er

begrænset. Som hovedregel ejes komplementarselskabet 100 pct. af kommanditisterne, dvs. de enkelte investorer.


Et kommanditselskab

ligner på mange måder et aktie-eller anpartsselskab og registreres på samme vis i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvor et aktieselskab har en aktiekapital, har et kommanditselskab en stamkapital, der svarer til kommanditisternes samlede hæftelse.

Kommanditisterne tegner sig hver for en andel af stamkapitalen i form af et antal kommanditanparter.


Den skattemæssige

behandling af kommanditisterne sker som regel efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. Den er en beskatningsform, der minder om

de skatteregler, der gælder for selskaber. Ordningen indebærer, at investeringen i kommanditandelene skattemæssigt

behandles som en virksomhed.


Det skattemæssige resultat opgøres som drifts- og renteindtægter fratrukket

drifts- og renteudgifter samt skattemæssige afskrivninger. Det skattemæssige resultat beskattes sammen med investors øvrige

personlige indkomst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen