14. juni 2010, 06:08 – opdateret 14. juni 2010, 06:12

De rekordstore anlægsbudgetter i landets 98 kommuner på tilsammen 20 milliarder kroner i år bliver barberet med en fjerdedel til blot 15 milliarder næste år. Det fremgår af den aftale, som VK-regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik sent lørdag.

Opbremsningen skal ifølge aftaleteksten ses i lyset af, at der både i 2009 og 2010 blev fremrykket kommunale investeringer i eksempelvis børnehaver, skoler, plejehjem og veje på grund af finanskrisen, som satte ind i 2008.

Men nu er der ”som led i genopretningen af den offentlige økonomi behov for at tilpasse anlægsaktiviteten i kommunerne til et normalt leje”.

Håndværksrådets chefanalytiker, Mads Engberg, erkender, at det på et tidspunkt må stoppe med ”kunstigt oppustede anlægsbudgetter”, men han er samtidig bange for, at opbremsningen kommer for hurtigt og samtidig sker for kraftigt.

- Beløbsmæssigt er skruen strammet meget hårdt, og vi er bekymrede for, om bremsen bliver hugget i for tidligt. Nok er der tegn på, at økonomien som helhed er på vej op i gear, men byggesektoren er hårdere ramt og halter noget efter den øvrige økonomi, siger Mads Engberg til ErhvervsBladet.

Kommunerne får dog lov til at færdiggøre bygge- og anlægsprojekter inden for rammen på de 20 milliarder kroner, selv om arbejdet strækker sig ind i 2011.

Med normal praksis skulle projekterne være færdige inden nytår, og KL har derfor frygtet, at en del byggeri måtte droppes, fordi en del af finansieringen først kom på plads et stykke ind i 2010 med særlige statslige lånepuljer.

Derved blev mange byggerier vedtaget senere end normalt, så det kunne være svært at gennemføre og afslutte dem inden årsskiftet.

- Det er et fornuftigt element i aftalen. Byggeerhvervet har en interesse i en mere blød udjævning, så der er ikke kommer noget nær et byggeboom på et halvt år efter et par års nedtur, siger Mads Engberg.

Aftalen mellem regeringen og kommuner omfatter også en særlig lånepulje på 100 millioner kroner til at fremme offentligt-private samarbejdsprojekter.

Desuden får ”et mindre antal” kommuner lov til at hæve kommuneskatten med samlet 300 millioner kroner.