Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Købstad vil have små firmaer til at vedligeholde ejendomme

Midtsjællandsk kommune lægger vedligehold af bygninger i udbud, der er delt op, så små og mellemstore firmaer kan byde på opgaverne.

Ringsted midt på Sjælland har lagt vedligeholdelse af kommunens ejendomme de næste to år i udbud, og opgaven er delt op i seks geografiske områder og ti såkaldte fagentrepriser.

- Der kan bydes på et eller flere områder geografisk såvel som fagligt. Det har vi gjort for at give både små og store håndværksfirmaer mulighed for at kunne byde på og løfte opgaven de kommende to år, siger formanden for Plan- og Boligudvalget, Thorkil Mølgaard (V).

Bliv tilmeldt ErhvervsBladets gratis nyhedsbrev om bygge/anlæg

I første omgang har virksomheder frem til 3. oktober til at melde deres interesse, og herefter bliver en gruppe firmaer prækvalificeret og kan afgive bindende bud. Vinderen eller vinderne kan herefter forvente at overtage vedligeholdelsen fra nytår.

Som tidligere omtalt af ErhvervsBladet er Ringsted ved at ændre sin udbudspoliti, så kommunen i højere grad vil opdele sine udbud, så små og mellemstore - og ofte lokale - virksomheder har lettere ved at byde på og del i opgaverne.

Læs også: Købstad vil kræse om små firmaer

 




Markedet lige nu