Del : SMS
Berlingske Business

København ruster sig til mere vejarbejde i 2016

Torsdag: Vejarbejde
Københavns Kommune har afsat 178 millioner kroner til omfattende reparationer af det københavnske vejnet. Roskildevej, Frederikssundsvej og Valby Langgade er nogle af de centrale strækninger i København, som bliver gravet op til næste år.  Arkivfoto: Nikolai Linares

Københavns Kommune gør klar til en ny runde med omfattende vejarbejder. Flere centrale veje vil i 2016 blive gravet op, efter kommunen har afsat ekstra penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Roskildevej, Frederikssundsvej og Valby Langgade er nogle af de centrale strækninger i København, som bliver gravet op til næste år, og hvor trafikanterne igen skal væbne sig med tålmodighed. Det sker, fordi Københavns Kommune har besluttet at bevilge flere penge til at udbedre nogle af de mest nedslidte veje i hovedstaden.

Borgerrepræsentationen har bevilget 178 mio. kroner til en særlig genopretningspakke, der skal udføres inden udgangen af næste år. Det betyder, at der i 2016 skal udføres tre gange så mange vejvedligeholdelsesprojekter som i 2015.

»Vi har desværre et voldsomt efterslæb på vedligeholdelsen af Københavns vejnet. Det går ud over fremkommelighed og trafiksikkerhed, og det betyder også, at hvis ikke vi handler nu og får indhentet det efterslæb, får vi nogle langt mere alvorlige og dyre skader på vores vejnet,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

vejarbejde

Seks projekter er særligt udvalgt, heriblandt Roskildevej, Frederikssundsvej og Valby Langgade. De skal alle have ny støjdæmpende asfalt på vejbanerne, og samtidig kommer kommunen også til at renovere cykelstier, afvanding, fortove og signalanlæg. Det skal ske hurtigt i løbet af 2016, fordi vejene er i så dårlig stand, at en forsinkelse kan medføre, at den nuværende asfalt bliver så beskadiget, at der kommer til at løbe vand fra kørebanen ned og beskadige den underliggende vejopbygning. Hvis det sker, fordyrer det renoveringen betragteligt.

Koordinerede projekter

De seks projekter er planlagt til at blive udført fra maj til december 2016. De er alle koordineret med andre såkaldte ledningsejere, som også har mulighed for at grave i de københavnske veje. Det sker, som led i kommunens tidligere udmeldte planer om at sikre en bedre planlægning af arbejdet på vejene. Det skal føre til, at veje ikke bliver gravet op igen, kort efter et andet vejarbejde er gennemført.

Kommunen har tidligere også fået bedre mulighed for at sikre, at gravearbejde ikke stod stille for længe. Det har ifølge kommunen været et problem, fordi nogle entreprenører i perioder har indstillet arbejdet, fordi de har fået mere lukrative opgaver andre steder. Men fra 1. juli betød en ny lov, at kommunen kan uddele bøder til de entreprenører, som ikke overholder tidsplanerne.

vej

København har været hårdt plaget af historisk meget vejarbejde blandt andet i forbindelse med udvidelsen af metroen. De seneste tal fra 2014 viste, at de københavnske veje, cykelstier og fortove blev gravet op næsten 10.000 gange.

Sammen med den særlige genopretningspakke på 178 mio. kroner, har Teknik- og Miljøforvaltningen også fået til opgave at udføre anlægsarbejdet endnu mere effektivt end før, så projekterne kan stå klar inden udgangen af 2016 – uden at det går ud over kvaliteten af arbejdet.

For at opfylde det krav har forvaltningen haft en række møder med blandt andre de entreprenører, som er tilknyttet de kommende graveopgaver. De eksterne rådgivere vil blandt andet i en periode flytte ind i forvaltningens lokaler for at gøre forløbet så koncentreret som muligt.

Niels Nielsen, branchedirektør fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri, siger, at det er vigtigt, at entreprenørerne hurtigt bliver en del af processen.

»For entreprenørerne er det vigtigt, at de bliver inddraget tidligt, så de har mulighed for at komme med gode input i forhold til proces, metoder og fremkommelighed for trafikken under arbejdets udførelse. Det giver for alle parter det bedste resultat, hvis signalet om inddragelse og samarbejde fra start til slut er klart både i ord og handling,« siger Niels Nielsen.

Vejarbejde er en omfattende økonomisk belastning for samfundet. Dansk Transport og Logistik (DTL) har tidligere estimeret, at forsinkelserne på vejene koster samfundet op mod 20 milliarder kroner om året. En del skyldes generelt manglende kapacitet på vejene, mens en anden årsag til tabet skyldes vejarbejde.

Andre undersøgelser har også vist, at de enkelte forretninger og butikker er hårdt ramt af vejsituationen i hovedstaden. I fjor mente 40 pct. af 1.400 københavnske virksomheder i en rundspørge i Berlingske, at deres muligheder for at drive forretning er hæmmet af det meget vejarbejde.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere