Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Klippeø bygger løs for at spare energi

Bornholm vil investere 45 millioner i energirenoveringer de kommende år.

Der bliver godt med opgaver for bornholmske håndværkere, byggefolk, installatører og rådgivere de kommende år, for klippeøens byråd har besluttet at investere 44,7 millioner kroner i at mindske kommunens forbrug af energi.

Det sker som led i kommunens vision om "Bornholm som grøn bæredygtig ø". Der skal planlægges og projekteres næste år, og fra 2013-15 skal omkring 40 bygninger sættes energimæssigt i stand.

- Vi har valgt en model, hvor investeringen bliver delt op i mindre opgaver. Det er vigtig for kommunalbestyrelsen, at de lokale entreprenører for mulighed for at byde på opgaverne, og på den måde, skabe mulighed for både at bevare arbejdspladser og gerne skabe nye og bevare kompetencer her, udtaler Steen Colberg Jensen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, i en pressemeddelelse.

For et lille år siden var byrådet på Bornholm delt midt over i en strid om, hvorvidt byggeriet af et plejehjem skulle ske som samlet totaludbud eller i mindre fagentrepriser, der i højere grad ville give lokale firmaer adgang til opgaverne. Et snævert flertal med borgmester Winni Grosbøll (S) i spidsen tabte afstemningen som tidligere omtalt af evb.dk.

Læs også: Små byggefirmaer vandt over borgmester

Når skoler, biblioteker, børnehaver og så videre er blevet energirenoveret, venter kommunen at kunne barbere udledningen af CO2 med en fjerdedel og at spare cirka 2,7 millioner kroner om året.

Læs også: Klippeø bruger halv milliard på nye kloakker

 




Markedet lige nu