15. oktober 2009, 13:20

Hvis det overordnede, danske mål om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050 skal nås, er der ingen vej uden om klimabyggerier, som reducerer bygningers behov for tilført energi ganske drastisk.

Derfor er der også store forventninger til, at klimabyggerier bliver det helt store tema for den danske bygge-og anlægsbranche de kommende mange år.

Det er bare ikke så let at løbe i gang, når udviklingsomkostningerne på den ene side er store, samtidig med at der endnu ikke eksisterer noget reelt marked for klimabyggerier.

Godt nok venter der bygningsejerne store energibesparelser, men klimahuse koster fortsat betydeligt mere end traditionelle bygninger.

Med de rette betingelser har klimabyggeri imidlertid potentialet til at blive et nyt, stærkt tiltrængt væksteventyr, både når det gælder produktion af byggematerialer, og når det gælder opførelsen af den nye type bygninger. Det vurderer i hvert fald adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, der mener, at vi herhjemme kun er ved at nærme os enden på en begyndelse.

Omkring 1. november i år indvier typehusfirmaet Lind & Risør sit første passivhus i Allerød. Det 180 kvadratmeter store parcelhus er tilmed udelukkende baseret på danske materialer. Det er ikke landets første passivhus, men de fleste passivhuse herhjemme har mange tyske komponenter, da tyskerne har været længere fremme på området i en årrække.

Halvt så meget energi

Også Københavns Universitet indvier et klimabyggeri meget snart. Et aktivhus, der altså producerer mere energi, end det bruger, er opført i Lystrup ved Århus, og i energibyen Kolding har man besluttet, at alle nye lokalplaner skal fastlægge, at alt nybyggeri kun bruger halvt så meget energi som i dag. Der er også flere andre initiativer på området på vej rundt omkring, men vi er og bliver kun i en startfase, fastslår Lars Storr-Hansen.

Hvis udviklingen for alvor skal kickstartes, er det offentlige nødt til at gå forrest.

- Her og nu eksisterer der jo ikke et kommercielt marked for klimabyggeri i Danmark. De projekter, vi kan henvise til, har alle mere eller mindre karakter af forsøgsbyggerier eller demonstrationsprojekter, om du vil. De viser imidlertid, at branchen er parat til udfordringen. Lige nu har vi samtidig masser af kapacitet. Dét, vi mangler, er et marked. Uden et marked kan virksomhederne ikke finansiere de nødvendige udviklingsomkostninger. Det offentlige er klart Danmarks største bygningsejer. Hvis man hos staten, i regionerne og i kommunerne beslutter sig for at satse på klimabyggerier, vil vi løbe et marked i gang, hvor det dels kan lade sig gøre at produktudvikle og samtidige gøre bygningerne billigere gennem volumenproduktion, siger Lars Storr-Hansen.

Han foreslår, at politikerne benytter skatten til at stimulere udviklingen, så man i stedet for at koble ejendomsskatten sammen med bygningens værdi begynder at koble skatten på bygningens CO2-udledning.

- Der er mange instrumenter, man kan tage i anvendelse for at stimulere udviklingen, og i Dansk Byggeri agter vi at bidrage meget aktivt i denne udvikling. Vi har været med til at stable en ny energivejlederuddannelse på benene, ( læs mere nedenfor, red.) og vi agter i det hele taget at satse stort på klimabyggeri inden for vore uddannelsesaktiviteter, som er et højt prioriteret område. Hertil kommer, at vi løbende vil arbejde politisk for at skabe bedre rammebetingelser for klimabyggeri,  tilføjer Lars Storr-Hansen.

Vi skal satse stort

Der er mange barrierer for udviklingen, mener han. En af de største ser han i, at de årlige budgetlægninger i forbindelse med Finansloven virker bremsende på en stor og langsigtet satsning.

- Hvis vi skal skabe et væksteventyr, er vi nødt til at satse virkelig stort og langsigtet. Vi skal ville det her. Regeringens erhvervsklimastrategi er et skridt i den rigtige retning, men jeg savner mere fokuserede visioner. I Danmark kan vi ikke det hele, men hvis vi, som det var tilfældet med vindmøllerne, vælger at satse på et afgrænset område, er der store muligheder for en ny eksportsucces. Her ser jeg klimabyggeri som et af de områder med størst potentiale forretningsmæssigt såvel som beskæftigelsesmæssigt.

Direktøren henviser blandt andet til udviklingen fra 2007 til 2008.

Eksporten som helhed gik frem med fem procent. Eksporten af energiteknologi gik imidlertid hele 19 procent frem.

Lars Storr-Hansen venter ikke nogen revolutioner de næste fem år, men uanset hastigheden vil evnen til at fremstille og opføre klimabyggerier blive en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre.

Herhjemme svarer det årlige nybyggeri sig til mellem en halv til en hel procent af den samlede bygningsmasse. Derfor kan de ambitiøse CO2-mål ikke nås uden omfattende energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse.

Derfor skal man heller ikke forvente, at vi alle kommer til at bo i aktivhuse eller passivhuse. Fremtidens bygningsmasse vil komme til at dække hele spektret fra energirenoverede bygninger over bygninger med stærkt reduceret energiforbrug og til de deciderede passiv-eller aktivhuse.