17. marts 2010, 07:08

En markant kontorbygning bygget af tre elementer - glas, træ og tombak, der er en legering af kobber og zink - toner frem, når man lægger vejen forbi Halfdansgade 8 på Islands Brygge. Bygningen er enkel i sit udtryk, og det er dén bygning, Kasper Danielsen fra Danielsen Architecture nævner først, når han skal udpege den mest spændende ejendom, han har tegnet. Dernæst følger en forbindelsesfinger i Københavns Lufthavn og andre projekter med det enkle udtryk som varemærke. Fascinationen af det enkle trækker direkte spor til den 52-årige arkitekts store interesse for jazz.

- Jazz betyder alt for den måde, jeg tænker arkitektur på. Når jazzmusik er allerbedst, er den ekstremt enkel og samtidig enormt kompleks, præcis som med god arkitektur. Hvis det er de rigtige folk, der udfører de her ganske få akkorder, får de mangfoldighed, og så bliver resultatet virtuost, siger Kasper Danielsen, der fik en bas i hænderne for første gang, da han var syv år - og derefter fik spillet sig ind i jazzens univers.

Interessen for det enkle udtryk har gjort ham opmærksom på det, han kalder »påhitsomhed«, hvor man finder på skæve ideer bare for at gøre det - lige som nogle musikere finder på skæve taktarter for at spille noget nyt. Sådan fungerer det ikke i Kasper Danielsens verden.

Han søgte i sin tid ind på musikkonservatoriet, men besluttede sig for, at det ikke var den klassiske musik, men altså jazzen han ville satse på. Derfor spillede han bas, mens han begyndte at studere filmvidenskab på Københavns Universitet.

Fascineret af at tegne

En dag blev han opfordret af en veninde til at søge ind på arkitektskolen, hvilket han besluttede sig for at gøre.

- Jeg begyndte at tegne, og det kunne jeg virkelig godt lide, og andre kunne lide resultatet. På den måde er livet fyldt med mærkelige tilfældigheder. Et år efter jeg var startet, fik jeg et studiejob på Henning Larsens Tegnestue, hvor jeg var i tre år, og så tog det virkelig fart med arkitekturen, fortæller Kasper Danielsen, der pludselig ikke mente, at han både kunne være engageret musiker og arkitekt på samme tid.

Han solgte derfor alle sine instrumenter og koncentrerede sig i mange år kun om sin arkitektur. I dag er han mere forbruger end udøver af jazz, men han har erhvervet sig en ny bas og spiller en gang imellem.

Åndenød

Hans udvikling fra kun at beskæftige sig med musik til derefter kun at beskæftige sig med arkitektur - for derefter at forbinde de to kunstarter - finder han naturlig. Lige som tiden også har sat sit præg på arkitekturen.

- Højkonjunkturen gav mulighed for at lege vildt med arkitekturen, og det er utroligt vigtigt i perioder, for ellers flytter verden sig ikke. Dermed ikke sagt, at det hele nødvendigvis er godt, men det er sundt, at der hele tiden kommer ny inspiration. Samtidig vil der altid være nogle få huse i verden, som bare er fantastiske - uafhængigt af hvornår de er bygget - og når man står foran sådan nogle, så kommer åndenøden til en, siger han.