Berlingske Business
LIVE
17:02

Investeringstendens: Brexit positivt for København

22BUEMIPIM-110414.jpg
Overskrift
Velkommen under palmerne. Solen skinnede over Cannes– men også over Danmark og den danske hovedstad på årets MIPIM.
22BUEMIPIM-110413.jpg
Overskrift
Københavns overborgmester Frank Jensen har oplevet stemningen på MIPIM otte gange, men denne gang var det noget særligt.

Der er stor interesse for Danmark – og især København – fra udenlandske ejendomsinvestorer. Det var den klare opfattelse fra bl.a. overborgmester i København, Frank Jensen, der deltog i MIPIM.

Stemningen på årets MIPIM var optimistisk –især set med danske briller, hvor København oplevede en yderligere stigning i interessen fra udenlandske ejendomsinvestorer.

Sådan lyder nogle af konklusionerne fra årets konference, der i sidste uge blev afviklet i Cannes.

Og den positive stemning er der flere forklaringer på, vurderer Københavns overborgmester Frank Jensen, der for ottende gang deltog i årets vigtigste konference i den forårsramte middelhavsby.

Frank Jensen omtaler stemningen på MIPIM 2017 som ’nok den bedste stemning, jeg har oplevet de otte gange, jeg har været der’.

Han fremhæver blandt andet, at København nu for alvor er kommet om på den anden side af finanskrisen.

»Vi er ude over krisen nu, og det er tydeligt for mig, at København bliver en stadig stærkere international metropol. Vi så tydeligt effekten af det her for et par måneder siden, da København blev kåret som verdens bedste by til at tiltrække og fastholde talenter. Det københavnske ejendomsmarked var tidligere en lukket fest, men i 2016 var der transaktioner for 48 mia. kr. Det er vigtigt for mig, at der er et transparent marked, hvor priserne afspejler den internationale konkurrence,« understreger Frank Jensen, der nævner økonomisk stabilitet og høj livskvalitet som nogle af de parametre, der gør det attraktivt at investere i København.

Grænsekontrollen en udfordring

På MIPIM blev København promoveret som ’Greater Copenhagen’, hvilket inkluderer hele Sjælland samt Sydsverige – et område med omkring fire mio. indbyggere. På spørgsmålet om, hvorvidt Sydsverige er blevet sværere at sælge som en del af Københavnsområdet, efter grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige blev indført i 2015, svarer Frank Jensen:

»Det er et tema for investorerne, men jeg hørte ikke om det på MIPIM. Men både Dansk Industri og Det Sydsvenske Handelskammer vurderer, at grænsekontrollen skader væksten og hæmmer interaktionen i området. Ifølge Det Sydsvenske Handelskammer koster den 1 en mia. kr. om året i tabt vækst. Der er ingen tvivl om, at så snart det er muligt, håber jeg, at den kan blødes op eller helst fjernes helt.«

Den britiske EU-afstemning, der førte til BREXIT, er også en af årsagerne til, at København står i et endnu bedre lys set med investorernes øjne, mener Frank Jensen:

»Der er ulemper ved BREXIT i forhold til vores meget nære alliance med de andre lande i den Europæiske Union, men der er også fordele. Mange ser nu i endnu højere grad København som et safe haven. Investorerne spørger sig selv, hvor de kan pleje deres interesser i EU, hvis det ikke er i London, og der ligger København i top,« forklarer han.

Det er ikke kun ejendomsinvestorer, der kan blive trukket til København som følge af BREXIT. Frank Jensen håber, at han kan få det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, flyttet fra London til den danske hovedstad. Han har for nylig haft møde med EMA’s direktør, og der er grund til optimisme, lyder det:

»København ligger helt i top blandt de byer, der er under overvejelse. Det har igen meget at gøre med vores livskvalitet. Man ser meget på, hvor medarbejderne vil komme til at trives med deres familier. Hvis Det Europæiske Lægemiddelagentur bliver flyttet hertil, er det 1.000 arbejdspladser, der kommer til København,« siger Frank Jensen.

BREXIT øger opmærksomheden

Administrerende direktør i ejendomsrådgiverkæden Newsec Henrik Lyngskjold bekræfter Frank Jensens vurdering, at BREXIT medfører fordele for ejendomsmarkedet i København:

»BREXIT har helt klart en positiv effekt for København, fordi vi er et så stabilt marked. Det, der skete lige efter BREXIT, var, at mange af de engelske børsnoterede selskaber simpelthen stoppede noteringen, for at undgå panikreaktioner. Det er overstået nu, og nu handler det om, hvad man tror, der vil ske på den lange bane. I den sammenhæng fremstår Danmark som et meget attraktivt investeringsland, fordi vores økonomi er så stabil,« siger Henrik Lyngskjold.

Stabiliteten giver sig også til udtryk i for eksempel lave udsving i priserne på lejemarkedet, og dette står i modsætning til forholdene i London, forklarer han.

»Vi oplever ikke de samme udsving i for eksempel huslejer, som de gør i London. I London faldt huslejerne 30-40 pct., det vil sige nogle tusinde kr. pr. kvm, i forbindelse med finanskrisen. Nu er de så oppe på det niveau igen, hvor de lå før krisen satte ind. Så store udsving har vi ikke oplevet i København,« konstaterer han og tilføjer:

»Desuden er det relativt billigt at leje kontorer i Danmark i forhold til de mange andre europæiske byer - selv byer som Helsinki, Stockholm og Oslo.«

Lyngskjold fremhæver også Danmarks unikke realkreditsystem samt de lave transaktionsomkostninger, når han skal pege på, hvilke faktorer, der er medvirkende til at gøre vores land interessant set med de internationale ejendomsinvestorers øjne. Henrik Lyngskjold understreger, at de ejendomsinvestorer, han har talt med på MIPIM, er kyndige folk, der har gjort deres hjemmearbejde, inden de begyndte at overveje Danmark som investeringsland.

»Mange udenlandske investorer er interesserede i at høre mere om København og Danmark. De er meget professionelle og ved, hvad de skal spørge om. Det generelle billede er, at det er folk, der ved, hvad de gør, og det giver også en sikkerhed for, at der er tale om seriøse investeringer i det danske marked,« fortæller han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen