Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Illums Bolighus-ejendom ryger på tvangsauktion

En af Strøgets mest markante ejendomme, Illums Bolighus på Amagertorv, ryger på tvangsauktion i midten af januar, fordi ejerne i sommer stoppede med at betale af på realkreditgælden.

Ejendommen blev i 2005 købt fra Royal Scandinavia Retail for 260 mio. kr. af ejendomsspekulanten Joachim Bruus-Jensen og direktøren for Illums Bolighus, Henrik Ypkendanz. Siden har Joachim Bruus-Jensen udstedt en række ejerpantebreve i ejendommen som sikkerhed for sine banklån.

Imidlertid har den historiske krise på ejendomsmarkedet knækket Joachim Bruus-Jensen og hans Cornerstone-ejendomsgruppe, og da ejeren af ejendomen, Amagertorv 10 I/S, nu ikke har betalt renter på realkreditgælden i to terminer, har BRF Kredit taget den markante ejendom i brugspant, og begæret tvangsauktion 15. januar.

Ifølge den offentlige ejendomsvurdering har ejendommen en værdi på 339 mio. kr., men der er i alt tinglyst pantebreve for ikke mindre end 583,8 mio. kr. i ejendommen, som ifølge offentlige registre fortsat har Henrik Ypkendanz som medejer.

Han afviser dog over for Business.dk at tvangsauktionen får konsekvenser for selve Illums Bolighus, der er et separat selskab og har en uopsigelig lejekontrakt på ejendommen som udløber i 2020.

 




Markedet lige nu