2. oktober 2009, 07:25

Der er en undskyldning, som er faldet bort for byggefirmaerne, når det kommer til statistikker om arbejdsmiljøet og arbejdsulykker. Med krisen er arbejdspresset i sektoren taget af – men det har ikke gjort forholdene på byggepladserne bedre.

Det viste en uanmeldt kontrolaktion fra Arbejdstilsynet tirsdag i sidste uge. 232 byggepladser blev besøgt, og på flere end halvdelen – helt præcis 123 – blev nogle arbejdsprocesser lukket, fordi der var overhængende fare for, at der ville ske ulykker.

Arbejdstilsynet gennemfører den type kontroller en gang i kvartalet, og der var ikke tale om, at hyppigheden af strakspåbud eller forbud – indgreb som afhænger af den vurderede risiko – blev givet færre gange end tidligere, oplyser Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Trods alle bestræbelser på at forbedre sikkerheden har antallet af ulykker været svagt stigende i de seneste år til og med 2008. Det har været en antagelse i branchen, at det ikke blot skyldtes den høje beskæftigelse i sig selv, men også at travlheden og manglende erfaring hos nye medarbejdere spillede ind.

Derfor er det skuffende, hvis frekvensen af ulykker i forhold til aktiviteten ikke falder i 2009, hvor aktiviteten er droslet meget ned.

Illegitim konkurrence

Tilsynschef Hasse Mortensen fra Arbejdstilsynet i Storkøbenhavn har været med rundt på byggepladserne. Han oplyser, at de store virksomheder i højere grad end de mindre har styr på sikkerheden.

I nogle tilfælde skyldes den manglende sikkerhed i mindre byggevirksomheder blot, at mester har mange forskellige opgaver og er fortravlet. Men der er også tilfælde, hvor der ikke er en undskyldning. De tilfælde findes især blandt mindre entreprenørvirksomheder.

»Der er nogle, som handler meget kortsigtet og kun tænker på at tjene så mange penge som muligt. Og det er jo billigere at bruge en stige end at sætte et stillads op. Men ved at spare på sikkerheden udgør de en illegitim konkurrence i branchen,« siger Hasse Mortensen.

Han fremhæver det som et særligt alvorligt element, hvordan man behandler de udenlandske medarbejdere på byggepladserne.

»Det er særligt polske og litauiske håndværkere, der tildeles de dårligste og farligste opgaver,« siger Hasse Mortensen, der fremhæver det som afgørende vigtigt, at man instruerer nye medarbejdere – udenlandske såvel som danske – i sikkerhedsspørgsmål.

Sender bolden tilbage

I Dansk Byggeri har man netop gjort meget ud af at forbedre sikkerheden, og Mette Møller Nielsen, chef for organisationens arbejdsmiljøafdeling, ærgrer sig grundigt over de mange fejl, der blev fundet i kontrolaktionen.

Men samtidig sender hun en del af ansvaret tilbage til Arbejdstilsynet.

»Byggevirksomhederne har bestemt et ansvar for sikkerheden. Men det primære ansvar ligger hos bygherrerne. Vi konstaterer, at Arbejdstilsynet ikke følger op på kontrollerne den vej rundt, og så har det altså trange kår at forbedre sikkerheden,« siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeris pointe er, at nogle grundlæggende forhold omkring sikkerheden bliver lagt fast allerede i projekteringsfasen.

»Hvis ikke den projekterende sørger for, at byggeriet bliver gennemtænkt, sådan at det kan bygges uden tunge løft og brug af akavede stillinger, kan håndværkerne ikke gøre meget andet end at følge tegningerne med tunge løft og akavede stillinger til følge,« siger Mette Møller Nielsen.

Chefens ansvar

Sonja Ploug Jensen, Arbejdstilsynet, er enig i, at også bygherrerne har et ansvar.

»Vi giver også påbud til dem. Men det er ikke så enkelt som så. De ligger længere tilbage i tidslinjen, og vi er nødt til først og fremmest at forholde os til de arbejdsgivere, vi møder på byggepladserne. Uanset hvad den projekterende eller bygherren har gjort, er det arbejdsgiverens ansvar og pligt at sørge for, at sikkerheden er i orden,« siger Sonja Ploug Jensen.

Mette Møller Nielsen nedtoner tesen om, at frekvensen af ulykker stiger under et byggeboom og omvendt. Sådan behøver det i hvert fald ikke være.

»Arbejdsmiljø skal være noget, man tager sig af i både gode og dårlige tider,« siger hun.