Del : SMS
Berlingske Business

»Havde det bare været en mafia, så kunne vi håndtere det. Vi er jo slagtere. Jurister var straks værre for os lejere«

Københavns Kommune har i Østre Landsret tabt en spektakulær, årelang juridisk kamp mod en tidligere lejer i Kødbyen, nemlig Hotel- og Restaurantskolen. Dommen er det foreløbige punktum i en sag, der trækker tråde tilbage til midten af 00erne, hvor Kødbyens slagtere rasede over kommunens såkaldte »mafiametoder«.

Det er mange år siden, at Kødbyen i København for alvor levede op til sit særegne navn.

I takt med at slagternes blodplettede T-shirts har forladt Vesterbro og er blevet erstattet af Tinder-segmentets pallietkjoler og perfekt strøgne skjorter, har området forvandlet sig til et helt nyt slags kødmarked.

Artiklen fortsætter under billedet
kødbyen
Funky Fiskebar - Kødbyens Fiskebar på Flæsketorvet 100. På billedet - Kam Muslinger / Kammuslinger med spansk kørvel, stedmoder blade og purløgsblomster.

Industrikirkegården for livløse pattegrise, røgede rullepølser og slagtekvæg på stribe er erstattet af cafeer, gallerier og vilde weekendkrigere, og det er ikke tilfældigt. Københavns Kommune har i årevis haft succes med at drive slagterne ud af Kødbyen og de kreative erhverv ind. Men det har ikke været nemt.

I en årelang juridisk strid har Søren Kühlwein Kristiansen, en af de tidligere Kødby-lejere, kæmpet mod kommunen i en sag, som det ikke i første omgang så ud til, at han ville vinde.

Men da hammeren faldt i Østre Landsret 9. december i år, faldt den til fordel for Søren Kühlwein Kristiansen. Ifølge advokat Theis Guttenberg er sagen den foreløbige afslutning på kampen mellem Kødbyens gamle lejere og Københavns Kommune.

Dommen betyder ifølge advokaten, at kommunen i fremtiden får svært ved at retsforfølge de lejere i Kødbyen, der flyttede fra området efter transformationen til kreativt mekka.

Søren Kühlwein Kristiansen er direktør for Hotel- og Restaurantskolen, der i 1979 flyttede ind i Steff Houlbergs gamle fabrik i Kødbyen. Lokalerne var blevet brugt som pølsemageri, og da skolen overtog fabrikken, var den meget slidt.

10BUSChristian-Wad.jpg

»Lokalerne var bombet fuldstændig sønder og sammen. Fabrikken var virkelig et vrag, og egentlig var den bedst egnet til nedrivning,« lyder det fra direktøren.

Artiklen fortsætter under billedet
dg
Direktør for Hotel- og Restaurantskolen Søren Kühlwein Kristiansen fotograferet på skolen i Valby tirsdag den 15. december 2015 efter en vunden sag over Københavns Kommune om de gamle lokaler i Kødbyen.

Skolen brugte millioner af kroner på at renovere og omdanne fabrikken til en kokkeskole. I landsretten fortalte en af skolens medarbejdere, at regningen i alt har lydt på mellem 75 og 100 millioner kroner. Direktøren mener, at beløbet langt overstiger 100 millioner. Men i august 2010 flyttede Hotel- og Restaurantskolen til nye lokaler i Valby.

I både by- og landsretten lagde flere vidner vægt på, at kutymen i Kødbyen dengang var, at en lejer afleverede sine lokaler videre i den stand, de stod i, når vedkommende flyttede ud. Helt enkelt.

Søren Kühlwein Kristiansen blev derfor overrasket, da kommunen krævede mellem seks og syv millioner kroner for at sætte skolen i stand, da de rykkede videre til Vigerslev Allé. Kommunen måtte give store nedslag i huslejen til de lejere, som efterfølgende flyttede ind i det gamle pølsemageri. I mellemtiden sænkede kommunen deres erstatningskrav til omkring to millioner kroner, og skolen foreslog et forlig, så begge parter undgik en lang, dyr og besværlig retssag.

Og så kunne vi jo starte hver morgen med at feje kanyler og kondomer væk fra fortovene

Gert Nielsen, slagter
DEL CITAT

I forvejen skyldte kommunen en million kroner til skolen på grund af en fejlagtig varmeregning, og forslaget fra skolens side var at viske tavlen ren. Sådan gik det ikke. Sagen endte i Københavns Byret, hvor Hotel- og Restaurantskolen 15. oktober 2014 blev dømt til at betale to mio. kr. og sagsomkostninger.

09BUSsoho1.jpg

Byrettens dom kendetegner den æra, Kødbyen gik ind i, da Borgerrepræsentationen i januar 2005 besluttede at redefinere Kødbyen, og det kommunale organ Københavns Ejendomme overtog kontrollen af bydelen.

Hvor Kødbyen før var et industrikvarter på Vesterbro, adskilt fra omverdenen af en massiv metalport, blev området dengang åbnet for offentligheden.

»Og så kunne vi jo starte hver morgen med at feje kanyler og kondomer væk fra fortovene,« som slagteren Gert Nielsen udtrykker det. I 2005 valgte han at flytte væk fra Kødbyen. Flytningen drejede sig dog ikke kun om stiknarkomanerne og de prostituerede foran de hvide industrihaller. Den handlede primært om de huslejestigninger, Københavns Ejendomme varslede.

Hidtil havde Kødbyen haft lave huslejer i forhold til det øvrige marked, fordi området var nedslidt, og fordi lejerne selv stod for at renovere deres lokaler indvendigt. Men da Københavns Ejendomme overtog kontrollen af Kødbyen, fjernede de samtidig den lave husleje, så flere lejere oplevede stigninger på op mod 200 procent.

Ifølge John Dahl-Pedersen, enhedschef for administration og udlejning i Københavns Ejendomme, var kommunen forpligtet til at hæve huslejen, fordi en kommune »ikke må støtte private virksomheder via en kunstig lav leje«.

sTRØGET

De øgede omkostninger blev afgørende for Søren Kühlwein Kristiansen, der besluttede sig for at rykke Hotel- og Restaurantskolen væk fra Kødbyen.

Der ligger dog en klar logik bag beslutningen om at hæve huslejen for områdets mange virksomheder.

I et notat fra Københavns Kommune fra 2008 fremgår det, at Københavns Ejendomme ikke har fået bevilget penge til at renovere lokaler i Kødbyen, hverken indvendigt eller udvendigt.

Artiklen fortsætter under billedet
gtsg
Funky Fiskebar - Kødbyens Fiskebar på Flæsketorvet 100.

Kommunen var derfor interesseret i at tiltrække erhvervsdrivende, som uden problemer kunne betale den forhøjede husleje, samtidig med at de ikke ville slide lokalerne særligt meget.

verdenskort

»Og så gav det jo mening for kommunen at få slagterne ud og damefrisørerne ind,« siger slagtermester Erik Christensen, der drev ECB Kød, indtil den nye husleje fik ham til at rykke butikken ud af byen.

Havde det bare været en mafia, så kunne vi håndtere det. Vi er jo slagtere. Jurister var straks værre for os lejere

Gert Nielsen, slagter
DEL CITAT

John Dahl-Pedersen kalder processen for en professionalisering af Kødbyen, som »muligvis kan være opfattet som et kursskifte fra kommunens side«.

Det kursskifte opfattede Harry Albert Albertsen, der drev et røgeri i Kødbyen, som et voldsomt indgreb.

»Det er simpelthen noget af det mest karlsmarte og mafiaagtige, jeg nogensinde har været med til. Jeg har været i Kødbyen siden 1958, og jeg har aldrig oplevet noget lignende,« lyder det fra den pensionerede slagter.

Mafiametoderne genkender Gert Nielsen ikke, men i hans optik ville en mafia have været nemmere at klare end kommunens jurister.

»Havde det bare været en mafia, så kunne vi håndtere det. Vi er jo slagtere. Jurister var straks værre for os lejere,« siger han.

Harry Albert Albertsen fik senere en del at se til med netop disse jurister.

I 2003 overtog hans søn røgeriet, og selskabet blev erklæret konkurs i april 2011. Københavns Kommune hev efterfølgende Harry Albert Albertsen i byretten, fordi de ikke mente, at det tomme røgeri var afleveret i ordentlig stand.

Kødby

I dommen fremgår det, at røgeriets døre var gået i stykker, og lokalerne lugtede kraftigt af røg. Alligevel var lokalerne efterladt i væsentlig bedre stand, end da Harry Albert Albertsen i sin tid selv overtog dem.

Her var loftet faldefærdigt, malingen skallede af, og fliserne var ved at falde ned fra væggene. Den tidligere lejer havde produceret fiskefrikadeller, og fritureolien på væggene var så tyk, at den »nærmest kunne skrabes af med en spade«, som der står i dommen.

Københavns Kommune krævede cirka 330.000 kroner fra Harry Albert Albertsen til at sætte lokalerne i stand. 2. april 2014 blev han frikendt i byretten.

Denne sag viste sig at få stor betydning for Søren Kühlwein Kristiansen og Theis Guttenberg. De forstod ikke, hvorfor kommunen i deres sag havde vundet i byretten, så de ankede dommen.

Artiklen fortsætter under billedet
hhf
Nose2tail, Flæsketorvet.

I Østre Landsret lagde de tre dommere vægt på Harry Albert Albertsens næsten identiske sag, og Hotel- og Restaurantskolen vandt retssagen. Skolen blev fuldstændig frifundet for kommunens krav om de to millioner kroner, ligesom de skal betale skolen en million kroner plus renter for den fejlagtige varmeregning. Søren Kühlwein Kristiansen anser dommen som sagens afslutning, mens kommunes syn på sagen er noget anderledes.

»Københavns Ejendomme overvejer, som i alle andre sager, den videre proces sammen med kommunens advokat,« lyder det således fra John Dahl-Pedersen.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere