Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Håndværker skal i fængsel for at drive virksomhed sort

Fortsatte med at drive firma uden at betale skat. Det koster nu fængselsstraf.

Fire måneders ubetinget fængsel og betaling af halvanden million kroner. Det er den straf, Retten i Roskilde har idømt en håndværker.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Håndværkeren fortsatte med at drive virksomhed, selv om den var blevet afmeldt hos Skat. Han fortsatte ufortrødent med samme fakturaer og samme konto som før, blot uden at betale til det offentlige.

Afmeldingen kom, fordi håndværkeren og hans enmandsfirma i Roskilde var kommet bagud med betaling af skat og moms, og da han ikke kunne stille Skat de fornødne økonomiske garantier, blev selskabet afmeldt.

- Det kom bag på ham, at han skulle i fængsel. Nogle tror, de kan skylde Gud og hvermand, fordi man ikke kan klippe håret af en skaldet. Vi ved heller ikke, om vi nogensinde får vores penge igen ind, men man risikerer altså at ryge i spjældet, siger chefkonsulent i Skat, Otto Larsen til DAGBLADET Roskilde.

 




Markedet lige nu