Del : SMS
Berlingske Business

Grønttorvet forvandles for milliarder

Numero

Det nuværende grønttorv i Valby bliver snart omdannet til et boligkvarter med en park i midten og masser af boliger i den lidt billigere ende af hovedstadens prisskala.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedstaden får et helt nyt boligkvarter, når frugt- og grønthandlende om et lille år forlader Grønttorvet, som blev indviet i det sydlige Valby i 1958, til fordel for en nybygget markedsplads i Høje Taastrup.

Park á la Paris

Over formentlig otte-ti år skal arealet, der svarer til lidt over 20 fodboldbaner, forvandles til Ny Valby med omkring 2.500 boliger samt butikker, cafeer, institutioner og gerne undervisning – den samlede projektværdi bliver formentlig i størrelsesordenen syv milliarder kroner. Midt i bydelen kommer en stor park – den nuværende torvehal rives ned, men stålbjælkerne bevares og skal minde om de historiske rødder.

Læs portrættet

Til BM Business

»Ny Valby ligger ikke med vandudsigt, og her er ikke meget grønt i dag. Derfor vil vi skabe en park og har skelet til Central Park i New York og Parc Citroën i Paris; den er anlagt i et gammelt fabriksområde. På den måde holder vi fast i historien og skaber et åndehul i kvarteret. Planen er at etablere en børnehave midt i parken og små pladser med cafeer omkring den,« siger direktør Brian Abildgaard om ideoplægget, som stammer fra tegnestuen Polyform.

Han blev ansat i 2011 for at styre byggeriet af det nye grønttorv på Vestegnen, Copenhagen Markets, få det fyldt med lejere og finde en investor. I dag er byggeriet på skinner, der er pænt fyldt op i Høje Taastrup, og ved åbningen bliver de nye bygninger overdraget til investeringsfonden Nordic Real Estate Partners (NREP).

Grøntorvet4

Derfor kan byggeingeniøren Abildgaard efterhånden lægge stort set alle kræfter i Ny Valby. Det er både det nye navn for den kommende bydel – før var den døbt Christiansberg – og for udviklingsselskabet, som er et datterselskab under Grønttorvet København med omkring 140 gartnere og grøntgrossister som andelshavere.

Billige boliger

I øjeblikket er rådhuset ved at behandle Ny Valbys eget forslag til byggeplaner, så en rammelokalplan bliver afløst af en såkaldt byggeretsgivende lokalplan. Tidligere planer om nybyggeri og flytning til mere plads, bedre indretning og lettere adgang til motorveje strandede under finanskrisen, og de tidligere byplaner for Valby er blevet justeret. Med den høje kontorledighed i hovedstaden og den store tilflytning er der skruet ned for erhverv og op for boliger, som der gerne skal være omkring 2.500 stykker af.

Aflsag i pris

Blandet bydel

Ny Valby skal helst være en blandet bydel, så målet er 300-600 studie- eller ungdomsboliger, og det vil passe fint, hvis en handelsskole eller lignende vil leje sig ind i en del af erhvervskvadratmeterne.

Planerne omfatter omkring 150 byhuse, altså smalle rækkehuse med bittesmå haver, og så skal resten være familieboliger. Vel at mærke af den lidt mindre slags, måske til ældre eller enlige forældre. Det skyldes, at Ny Valby efter analysearbejde lægger sig en kende under prisniveauerne i eksempelvis Nordhavn, Sydhavnen og Østamager, om end ikke helt nede på niveauet fra Ritt Bjerregaards (S) valgslogan om »billige boliger« til 5.000 kroner om måneden.

pix-teglholmen

»Der bliver udbudt masser af lejligheder fra fire mio. kroner. Vi jagter mennesker med mere almindelige indkomster og kommer nok til at ligge under tre mio. kr. per bolig,« vurderer Brian Abildgaard med afsæt i en lokal kvadratmeterpris i niveauet 30.000 kr.

Positive mæglere

To erhvervsmæglere ser positivt på både tidshorisonten og byggeplanerne. Området ligger tæt op ad den gamle FLS-grund, der efterhånden har fået hundredvis af boliger, og ikke langt fra Ny Ellebjerg Station. Den forbinder allerede S-tog og ringbane, får senere regional-/fjerntog og bliver endestation på metrolinjen mellem Sydhavnen og Nordhavn.

Lejligheder

»Det virker som en fornuftig, overordnet disponering, for eksempel med parken, for det er en vigtig kvalitet med rekreative områder,« siger Peter Winther, partner i Sadolin & Albæk.

»En kvadratmeterpris på 30.000 kr. er nok lige i overkanten i dagens marked, men København er næsten umættelig med hensyn til boliger,« siger navnebroren Peter Lassen fra Colliers International.

nordfløjen

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere