Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Fotograf trækker ejendomssalg ind i den digitale fremtid

07BUEPORTR-T-131748.jpg
Matt Marsh. Foto: Copenhagen Photographers

Matt Marsh, fotograf hos Lokalebasen.dk, er en del af den første generation af fotografer, som har fået mulighed for at skyde billeder til virtual reality. En teknologi, der sammen med 3D-design snart kan medføre et paradigmeskifte i ejendomsbranchen.

Det var kærligheden, der førte den 21-årige britiske ejendomsfotograf Matt Marsh til Danmark, hvor han nu blandt andet lever af at føre fremvisninger af danske erhvervsejendomme ind i digitaliseringens tidsalder.

Den unge fotograf har lavet såkaldte ’virtual tours’ – virtuelle rundvisninger – for developere og selskaber som CBRE, Regus og Datea samt for konferencecentret BINGS. På trods af årstallet på fødselsattesten har Matt Marsh allerede været vidt omkring arbejdsmæssigt og har tidligere bl.a. assisteret med helt traditionelle opgaver såsom bryllupsfotografering, modebilleder og dokumentation af sportsbegivenheder. Men det, han laver nu, har kun ganske lidt med et traditionelt fotograf-job at gøre, forklarer han.

07BUENYE-101421.jpg

»Min jobtitel er ganske vist fotograf, men traditionel fotografering fylder kun en meget lille del af, hvad jeg laver. Fra tid til anden laver jeg portrætter til Lokalebasen.dk’s onlinemagasin, men for det meste laver jeg virtual tours. Den nemmeste måde at forklare, hvad en virtual tour er, er at forestille sig Google Street View, men inde i bygninger. De digitale rundvisninger, jeg laver, giver seeren mulighed for at se en ejendom i en 360-graders visning med komplet frihed til at studere alle detaljer. På den måde er det meget mere interaktivt end en serie almindelige billeder,« siger Matt Marsh.

Virtuelle rundture sparer tid

Lokalebasen er et såkaldt ’Google Street View Agency’. Google Street View blev lanceret i 2007 i flere forskellige amerikanske byer, og teknologien har siden været i hurtig vækst. I dag kan enhver downloade appen og se detaljerede billeder af, hvordan der ser ud, og hvad der foregår rundt omkring på kloden, såvel i byer som i landområder.

Tilføjelsen ’See inside’ giver, som navnet antyder, mulighed for at kigge ind i bygninger og få netop sådan en digital rundtur, som Matt Marsh laver. Og selv om det ikke har så meget at gøre med at få lykkelige brudepar til at smile til fotografen, skal det nødvendige grundarbejde med at knipse et utal af billeder dog stadig laves, fortæller Matt Marsh.

»En rundvisning består af hundredvis af individuelle billeder, som er taget i en specifik rækkefølge og derefter sat sammen med efterbehandlingssoftware, der skaber et meget detaljeret resultat. Rundvisningerne kan ses med virtual reality-udstyr, som for eksempel udbydes af Google og Samsung, og snart også af Oculus og HTC,« siger han.

Selv om den teknologi, Matt Marsh benytter, ikke i sig selv er ny – det meste har været i brug i mindst 15 år, forklarer han – har vi kun set den spæde begyndelse af de muligheder, virtual reality kommer til at skabe for bl.a. ejendomsbranchen, vurderer han:

»I løbet af de næste fem år tror jeg, vi vil se en enorm vækst i brugen af virtual reality. Når du køber dit næste hus eller finder dit nye kontor, vil du gå ind til en mægler og få en virtuel rundtur i 15 ejendomme, før du beslutter dig for, hvilke to eller tre du vil bruge tid på at besøge i det virkelige liv. Det vil medføre store tidsbesparelser i forhold til nutiden. Ikke mindst når man tænker på, at en nylig undersøgelse har vist, at købere i gennemsnit tager rundt til otte forskellige huse, før de bestemmer sig.«

3D-revolution

Der, hvor Matt Marsh spår, at ejendomsbranchen for alvor står over for et teknologisk nybrud, er dog inden for 3D-design. At 3D-design rummer særdeles interessante muligheder for ejendomsbranchen, er en underdrivelse, mener Matt Marsh, der ser det som potentielt revolutionerende.

»Det giver en designer mulighed for at kreere en fuldstændigt animeret, virtuel udgave af en ejendom og kan laves ud fra en arkitekttegning alene. Det vil jo give ejere mulighed for at sælge nye ejendomme, før de er blevet opført,« forklarer Matt Marsh.

31BUEADVOKATKLUMMEN-094727.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen