Del : SMS
Berlingske Business

Forsigtig optimisme i byggesektoren

30BUSprognose.jpg
Dansk Byggeri glæder sig over øget beskæftigelse i byggesektoren i år, men er nervøs for 2016, fordi metrobyggeriet går ind i en ny fase, og Femern-projektet er blevet udsat. Foto: Kim Haugaard

Fire analyser optegner fremgang i bygge- og anlægssektoren, men Dansk Byggeri efterlyser både flere boligprojekter og opgaver fra erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Det går bedre, men ikke susende hurtigt. I år har vi oplevet omkring tre procent fremgang i beskæftigelsen, men hvis vi skal op på branchens 20-årige gennemsnit, skal vi have en bedre samfundsøkonomi.«

Sådan opsummerer administrerende direktør Lars Storr-Hansen en dugfrisk konjunkturmåling fra Dansk Byggeri.

Siden udbruddet af finanskrisen har bygge­organisationen ellers lydt som landmænd, der altid klager over vejret, men i forhold til sin februarprognose har Dansk Byggeri skruet op for optimismen.

26BUSByggeri-paa-Amager.jpg

Dengang lød forudsigelsen et fald fra godt 148.000 beskæftigede i bygge- og anlægssektoren i 2014 til 144.000 i år – nu lyder vurderingen på en stigning til 153.500 job. Og 2016-skønnet er hævet til 154.000 beskæftigede fra før 148.500.

»I første kvartal havde vi slet ingen vinter, og det gav enormt høj aktivitet. Det genindførte håndværkerfradrag og en stigning i bolighandlerne har betydet en masse opgaver for private. Og så ligger boligbyggeriet og renoveringen af de almene boliger højere, end vi havde forventet,« siger Lars Storr-Hansen.

Broget billede

Aktuelt er byggebeskæftigelsen den højeste siden 2009, og en analyse fra revisionskæmpen Deloitte, baseret på over 2.000 regnskaber, viser fremgang i indtjeningen i branchen. Det samme gør en Spar Nord-granskning af hele 9.416 regnskaber via databasen Proff.dk, og endnu en analyse, fra brancheforeningen Danske Byggecentre, registrerer et spædt, men efterhånden »stabilt« opsving og tegn på, at »der for alvor er kommet gang i byggeaktiviteterne«.

Langtfra alle tal peger dog mod lysere tider: De seneste mange konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik viser flere pessimister end optimister i byggebranchen, og gennemgående har tendensen været nedadgående siden indgangen til 2014.

Samtidig anslår Dansk Byggeri selv, at antallet af byggekonkurser i år lander omkring 600 og dermed noget højere end sidste års godt 500 kollapser.

25BBMHennning-Arp-Hansen.jpg

Tiltro mangler

Samlet optegner analyserne fra Dansk Byggeri og kompagni en forsigtig optimisme, men heller ikke mere.

Trods et jobhop på cirka 5.000 siden sidste år ligger beskæftigelsen med 153.000-154.000 personer stadig under det historiske gennemsnit på 161.000 job, mens rekord­niveauet i boomårene 2007-2008 på næsten 190.000 i dag virker nærmest surrealistisk.

Erhvervsbyggeriet ligger stadig kun på godt det halve af normalen, og i landbruget er den helt gal: Der har ikke været opført så få stalde og andre bygninger siden 1950erne, altså i tres år.

Anlægsaktiviteten gearer lidt ned, blandt andet fordi den københavnske metrocityring går over i en ny fase, og fordi det enorme Femern-projekt trækker ud – af samme grund har statsselskabet Femern A/S netop nedlagt 20 job.

10BUS20150903-151958-4.jpg

Boligbyggeriet har rettet sig lidt efter katastrofeårene 2009 og 2013, men er stadig alt for lavt, mener Lars Storr-Hansen:

»Hvis vi tager højde både for den samlede boligbestand i landet, for et efterslæb efter nogle år med meget lavt boligbyggeri og for flytningen mod øst, så burde boligbyggeriet op på omkring 25.000 enheder om året, og vi ligger på godt det halve. Hvis den samlede byggeaktivitet skal op på det historiske gennemsnit, så kræver det også mere erhvervsbyggeri, og at både forbrugere og virksomheder tror på opsvinget.«

mærsk

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere