Firma gør problematisk tinglysning lettere

Nye systemer fra applikationer fra firma gør det nu meget lettere for alle, der skal hente oplysninger ud af den digitale tingbog og tinglyse dokumenter.

Der har været en del blæst om det nye system til digital tinglysning, som Domstolsstyrelsen indførte 8. september sidste år. Men nye applikationer fra LIFA Landinspektører gør det nu meget lettere for alle, der har med ejendomme at gøre, både at hente oplysninger ud af den digitale tingbog og at tinglyse dokumenter, fortæller firmaet i en udsendt pressemeddelelse:

Færre skærmbilleder

Netop portalen til digital tinglysning har først og fremmest mødt stor kritik. Blandt andet kritiseres systemet for at være alt for omstændeligt, idet man skal arbejde sig igennem 22-24 skærmbilleder for at gennemføre en digital tinglysning af et skøde.

- Vi gør det meget lettere for brugerne at håndtere tinglysningen. Domstolsstyrelsens mange skærmbilleder har vi begrænset til ganske få, og på den baggrund har vi store forventninger til udbredelsen af vores løsning, fortæller firmaets direktør Lennart Hansen i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Rigtig mange mennesker har brug for data fra tingbogen, eksempelvis advokater, ejendomsmæglere, banker, landinspektører, kommuner og ledningsejere. Ud over at forenkle den digitale tinglysning, har vi udviklet et værktøj, der gør det let at hente data ud af tingbogen, fortæller Lennart Hansen.

Undgå dobbeltkøb

Samtidig sikrer værktøjet, at man ikke henter de samme data flere gange. Domstolsstyrelsen kræver 120 kroner, hver gang man henter data, og de scannede dokumenter koster 175 kroner.

Når man arbejder meget med ejendomme, er det derfor ikke uvæsentligt, at LIFAs løsning sørger for, at brugerne ikke henter de samme dokumenter flere gange. Systemet kontrollerer, at de tidligere hentede data stadig er gældende, så brugeren ikke anvender forældet data.

- Vores løsning koster 1.000 kroner årligt pr. computer, og de er hurtigt tjent ind på sparet arbejdstid og på alle de gange, brugerne slipper for at hente oplysninger, som de allerede har. Man kan hente programmet TLexplorer på vores hjemmeside www.l-tl.dk og afprøve det gratis i 30 dage. Og så er vi ikke i tvivl om, at vi vil få mange brugere, siger Lennart Hansen

LIFA er med cirka 90 ansatte et af Danmarks største landinspektørfirmaer.

 



Markedet lige nu