Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Femern-bro kan blive tunnel - og skabe ekstra job

Hidtil har en bro været favorit til Femern-forbindelsen, men nu viser tunnelen sig mere konkurrencedygtig. Det kan måske udløse flere opgaver til underleverandører.

Hidtil har en bro over Femern Bælt mellem Lolland og det nordlige Tyskland været den foretrukne løsning for en fast forbindelse, men efter et års analysearbejde tyder meget på, at en tunnelløsning er mere konkurrencedygtig end tidligere antaget. Det fremgår af et nyhedsbrev fra statsselskabet Femern A/S.

Hvis det skulle ende med en tunnelløsning, så vil det formentlig betyde et større anlægsprojekt end bromodellen og kan udløse flere opgaver til små og mellemstore byggefirmaer og andre underentreprenører. Ikke mindst til at transportere de millioner af kubikmeter havbund, som skal fjernes ved tunnelbyggeri.

Som tidligere omtalt af ErhvervsBladet har Femern A/S hidtil skønnet et brobyggeri til 33 milliarder 2008-kroner og en tunnelløsning til 41 milliarder. Men efter beregninger og analyser i to rådgiverkonsortier kan tallene blive anderledes, og merprisen for en tunnel bliver sandsynligvis mindre - dette vil Femern A/S dog hverken be- eller afkræfte; selskabet henviser til sit nyhedsbrev, som er blottet for beløbsangivelser.

- Sidst på året kommer vi med en indstilling til politikerne om, hvilken model vi anbefaler. Indstillingen vil indeholde skøn for, hvad tingene koster, siger pressechef Karsten Holmegaard ordknapt til ErhvervsBladet.

Læs mere om Femern-projektet

Kunstig ø overflødig
De oprindelige skøn tog afsæt i forslag fra 1990'erne, men nu er tunnelen foreløbig rykket op på siden af broen i den interne konkurrence, som omfatter blandt andet økonomi, sikkerhed, miljø, sejlforhold og byggeprocessen. Tilsyneladende er det ikke længere nødvendigt at anlægge en kunstig ø midt i Femern-bæltet for at sikre ventilation til en tunnel, og det gør dén løsning billigere.

Femern A/S har nu bedt de to rådgivergrupper om at "vende hver en sten" og granske alle aspekter ved de to overordnede modeller. Politikerne i København og Berlin skal siden tage stilling til den endelige løsning, så selve anlægsarbejdet kan gå i gang omkring årsskiftet 2012/13 og forbindelsen kan åbnes i 2018.

Næststørste byggeri i Europa
Uanset det endelige valg bliver der tale om det næststørste byggeprojekt i Europa, kun overgået af tunnelen under Den Engelske Kanal. De foreløbige skøn lyder på et byggeprojekt med 50.000 mandeår, og EU betaler en del af regningen. Ud over selve kyst-til-kyst-forbindelsen - bro eller tunnel - skal både Danmark og Tyskland bruge omkring 10 milliarder kroner på landanlæg, blandt andet til at opgradere tilknyttede veje og jernbaner.

Foruden selve byggeriet skal der etableres flere store produktionssteder, som skal fremstille hundredevis af enorme betonelementer til den faste forbindelse. Flere byer i både Danmark og vores nabolande vil lægge billet ind.

Læs mere om de kommende produktionssteder

 




Markedet lige nu