Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Faretruende innovations-svigt hos ingeniører

De rådgivende ingeniøres halvering af investeringerne i innovation og forskning kan få katastrofale følger for branchen.

Den rådgivende ingeniørbranche har mere end halveret sine investeringer i forskning og udvikling i 2010 sammenlignet med 2009 – og ligger dermed under EU´s anbefalinger. Det skriverDagbladet Børsen i dag.

- Det er et dramatisk fald, som kan få ganske alvorlige konsekvenser, fordi det handler om en branche, som netop lever af ny viden og innovation, siger adm. direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) til Børsen.

Hvis branchens investeringer ikke hurtigt kommer op i gear, så frygter han, at den danske rådgivende ingeniørbranche på sigt vil ende som underleverandør til store globale spillere.

- Tidligere har det jo været sådan, at vores udenlandske konkurrenter har kunnet lære meget af os – men hvis det skal fortsætte, så skal vi jo hele tiden sørge for, at der er blus på investeringerne i innovation og efteruddannelse, ellers taber vi kampen meget hurtigt, og vi bliver i værste fald reduceret til en branche, der knap nok kan forsyne hjemmemarkedet, siger Henrik Garver til avisen.

Han opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve vil sætte fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen til erhvervslivet.

Læs også:

Ingeniørerne er blevet røde i år   

Digitalisering skal lette firmaers byrder  

Opfinder-pæren er tændt igen

 




Markedet lige nu