Ejendomsselskabet Tower Groups tidligere administrerende direktør Jan Procida har varslet over for selskabet, at han vil udtage en stævning mod bestyrelsen med et krav på 25-28 mio. kr.
26. februar 2010, 18:06
Det fremgår af et tillæg til selskabets prospekt.
- Tidligere direktør Jan Procida begrunder kravet med, at denne mener at være blevet forhindret i at gøre sin ret gældende i henhold til en aktieoption til at erhverve 6.906.286 stk. aktier i Tower Group A/S til 1,69 kr. pr. aktie. Bestyrelsen bestrider i enighed kravet og afviser, at disse eller Selskabet har forpligtet sig ved en aftale om en sådan aktieoption med Jan Procida, skriver Tower Group i en meddelelse.
Samtidig oplyser selskabet, at det endnu ikke har modtaget en udredning fra Jan Procida omkring dennes nuværende beholdning af selskabets aktier. Den 11. februar meddelte Tower, at han havde solgt fra og nu ejede 5,76 pct. af den samlede kapital, men dagen efter kom selskabet med en meddelelse, hvoraf det fremgik, at man var i tvivl om rigtigheden af dette. Den ønskede udredning fra Jan Procida er altså endnu ikke kommet.
RB-Børsen






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten