Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Elendigt udbudsmateriale giver dårligt byggeri

Det ender med et både dyrere og dårligere byggeri, når udbudsmaterialet til mange store byggeprojekter er så dårligt udført

Udbudsmaterialet til mange store byggeprojekter er så dårligt udført, at det i stigende grad resulterer i både dyrt og dårligt byggeri, skriver Licitationen.

Både entreprenører og Dansk Byggeri er fremme med denne kritik.

- Vi ser alt for mange dårlige projektbeskrivelser, som er overfladiske og virkelighedsfjerne, og som efterlader en række usikkerheder og spørgsmål i stedet for at give svar. Det stiller de udførende over for en næsten umulig opgave, når de skal byde, men også i udførslen af projektet. Den tendens er meget uheldig, da det kan føre til konflikter undervejs både om teknik og økonomi. Og det ender med et både dyrere og dårligere byggeri, siger Lars Storr-Hansen, der er adm. direktør i Danske Byggeri.

En af de storentreprenører, der oplever denne tendens, er Hoffmann A/S.

Firmaet har været involveret i adskillige udbudsrunder, hvor de har taget sig til hovedet, da der mangler realistiske beskrivelser af projekterne, og den tid, der gives, til at gennemregne og vurdere perspektiverne i projektet, er ofte alt for kort.

- Vi ser desværre, at mere og mere af udbudsmaterialerne ikke er gennemtænkt i tilstrækkelig detaljeret grad, og det betyder, at vi skal byde på noget meget usikkert. Ikke bare er det en risikabel situation for os, men det betyder også, at der mangler et grundlæggende fundament for en god byggeproces. Og det er et spild af ressourcer, siger adm. direktør i Hoffmann, Torben Bjørk Nielsen, til Licitationen.

 




Markedet lige nu